Sensommersol og spontan havnerundfart

Kæreste er et sted i en skov i en spejderhytte med en flok 16-årige (i embeds medfør, forstås!), så Bean og jeg er alene hjemme. Med så smukt solskin og lune temperaturer var det alt for fristende til ikke lige at løbe op efter cykelhjelmene, da jeg kom hjem fra arbejde i eftermiddag og så derefter hente en glad lille pige.

Vi cyklede ind til byen for en spontan kanalrundfart – det er så hyggeligt at blive underholdt med anekdoter fra dagplejen krydret med spontane observationer i tumlingehøjde undervejs på turen. Jeg elsker den her sproglige og kognitive udvikling!

‘Se, mor. En STOOOOR lastbil – Haha, det er lidt skørt. Den er grøn (nej, jeg ved heller ikke, hvorfor det er skørt at en lastbil er grøn?)‘

‘Spiste frikadeller. MAAAANGE. Stor sulten nede i maven. WRAAAA’

‘HOV! MERE stor lastbil’

Bean var vildt optaget af sejlturen – ikke så meget guiden eller seværdighederne (bortset fra den lille havfrue. Af uvisse årsager?), men bare det at sejle, se måger, vand, andre skibe, vinke til folk på land – og så var den lille politi-dame den første til at minde vores medpassagerer om at ‘PAS på hoved!’ når vi nærmede os en af de mange broer.

Jeg elsker, at vi bor et sted, hvor vi har mulighed for at tage på spontane udflugter; ud i det grønne, til søs eller på museer. Afhængigt af, hvad humøret og overskuddet er til. Det slår, for mig – lige nu, langt at have et lækkert hus med en stor have. Også selvom jeg har været lidt haveskruk i denne lange, smukke sommer.

(Beklager billedkvaliteten. Det er ikke altid, jeg har mit store spejlreflekskamera på mig)

… nåja, og når man lige skal nå hjem og hente, cykle ind til Nyhavn, sejle i en time og cykle hjem igen? Så er det helt fint med mig at Beans ønske til aftensmaden var havregrød. Af og til er en TV-dinner med havregrød, toast og Tree Fu Tom bestemt ikke at kimse ad.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram