Løbetøj til aktive børn - ses vi til mini-halvmaraton i september?

Fædre og døtre: Spontan outdoor tur med børn

For et par uger siden pakkede Jonas gear og piger i ryggen og i vores cykelanhænger/løbevogn og tog det hele med på en ret spontan overnatning og outdoor-tur. K har været med på ture som denne siden hun var lidt over et år, og hun elsker det, men det var første gang for E. 

Eftersom vi ikke har bil (og eftersom E har en tendens til at blive køresyg!), så tog de toget til Klampenborg og gik herfra 5 km til et shelter. Det havde lige givet en kæmpe regnskylle og efter et par uger med smukt sommervejr, havde vi ladet alt regntøj blive i børnehaverne, men man kommer heldigvis langt med skiftetøj og bål, når det er sommer.

Pigerne lod sig i al fald absolut ikke gå på af det lidt fugtige vejr. De gik i stedet på opdagelse i skoven og fandt pinde og blade og kiggede efter snegle og andre krible-krable dyr. De ledte også efter grådværge og rumpenisser, vildheste og skovhekse (ja, vi har lige læst Ronja Røverdatter igen)

K havde sin snittekniv med og hun elsker turene ude i naturen med sin far. E var mindst ligeså begejstret som sin søster – hun taler allerede om, hvornår de skal afsted næste gang. Jeg  synes for mit vedkommende, at det var fantastisk at være alene hjemme, og mindst ligeså fantastisk at Jonas tager på sådanne oplevelsesture med pigerne. Det giver noget skønt for dem og mine stenbrosbørn har også godt af at få jord under neglene og blive grundigt snavsede. Vi balancerer med museumsbesøg og de elsker en god cafétur – begge dele giver noget dejligt.

Jeg er slet (!) ikke til telt-overnatninger, og det er derfor en oplevelse, pigerne og Jonas får lov at få sammen. Det synes jeg egentlig også er både fint og vigtigt. Der er noget særligt ved den slags samvær – tid alene sammen kun med en forælder. De var meget snavsede, meget glade og meget trætte, da de kom hjem. Alle tre.


^^ ‘SMIL’ giver dette udtryk i øjeblikket, men hun er både glad og herligt snavset.


^^ Åh, de krøller altså <3 Og selvfølgelig den ternede skjorte. Ligesom far.


^^ Dugget kamera og udforsker-pige. Termojakken er fra MarMar.
^^ Allerbedste søstre og morgenmad a la far i skoven.

2 kommentarer

  • Hvor lyder det som en skøn tur. Jeg tror ungerne har rigtig godt af at have noget de kun gør med den ene forælder,som fx. camping ture i shelter (og så slipper du også ;-))

    Lina /selvskabet.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      De hygger sig simpelthen så meget, når de er ude sammen – og det fungerer godt for os alle, at der er ting vi hver især gør med pigerne.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Løbetøj til aktive børn - ses vi til mini-halvmaraton i september?