Månedens Strutmave

Når mænd bliver fædre

Dads are most ordinary men turned by love into heroes, adventurers, story-tellers, singers of song.
citat: Pam Brown

Jeg tror ikke, der er noget andet end Bean selv, der har givet mig en så gedigen kærlighedshammer lige i hovedet som synet af Jonas med hende i favnen. Helt nybagt og helt akavet og ude på det dybeste vand, han nogensinde havde været. Eller synet af ham nu, når han leger og tumler med hende. Griner med hende. Kigger på hende helt forelsket. Når hun gør noget helt ustyrligt sødt, sjovt, kærligt eller tosset og vi får øjenkontakt med hinanden – og bare ved, at den anden tænker nøjagtigt det samme som éen selv: Hvor er vi priviligerede og heldige, at netop vi er forældre til det her fantastiske væsen. Jeg elsker, at vi kan dele alle de oplevelser, der er helt igennem trivielle for alle andre, men som er hverdagsmagi for os.

Bean ELSKER sin far. Ikke at jeg kan bebrejde hende det. (Det skulle da lige være, når han vælger at storsnorke sig igennem nætterne som i øjeblikket, hvor min søvn i forvejen er kompromitteret af en ret stor babybule. Den slags decideret hensynsløs adfærd er mindre imponerende, hvis du spørger mig)

Selvom Bean i øjeblikket er meget ‘på’ mig, så ændrer det bestemt ikke ved hendes stærke tilknytning til sin far. Far er både en sikker havn og en fantastisk legekammerat. En god historiefortæller og den stærke beskytter, der kan klare alle farer. (Sådan ynder han vist også at se sig selv!) … nåja, og så er hun vist heller ikke utilfreds med at kunne sno sin farmand om sin lillefinger 😉

Jeg glæder mig sådan til at (gen)opleve Jonas i rollen som spædbarnsfar. Denne gang med masser af erfaringer og en solid viden om, at selvom babyer kan være nogle sære væsner, det er svært at helt begribe og forholde sig til (særligt, når de bare græder hele tiden og når man ikke er deres ultimative tryghed og direkte mad-forsyning), så kommer kærligheden, nærheden og vidunderet ved forældreskabet med tiden. For ham skete det vist for alvor, da han selv var på barsel med Bean. 12 uger i babyboblen gjorde en kæmpe forskel for deres relation – ikke mindst på grund af den hårde start, vi havde. Vi håber begge, at det kan lade sig gøre med logistikken at han også kan få en god, lang barsel med den kommende baby, men tidspunktet er (desværre) lidt mere bøvlet denne gang.

 photo 9c7577d6-e6a9-4dbf-b27b-705e11c1f7fa_zpsbtemqzhk.jpg
^^Fra søndagens skønne barnedåb hos Signe. TAK for det fantastiske billede.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

2 kommentarer

  • Hvor er hun sød på det billede <3 Jeg håber hun blev hurtigt glad igen, da I skulle hjem. Vega ville heller ikke med 😉

    P.S. I virker som de sødeste og mest omsorgsfulde forældre. Det stråler ud af jer, har jeg tænkt på, de gange vi har været sammen. Synes jeg bare du skulle vide 🙂

    Kram til jer

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Ja, det er nogle skønne billeder fra Signes fotograf. Imponerende også, at hun har fået dem så hurtigt. Det tog fra Lergravsparken til Langebro at falde ned, men så var resten af turen god og hun faldt nok til ro til at jeg kunne smutte til yoga.

      Tusind tak. Hvor er det pænt af dig at skrive! Det er altid lidt presset, når ens barn har drama midt i det hele, men der er jo ikke andet at gøre end at håndtere det bedst muligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Månedens Strutmave