Hvem stjal min baby?

… at trække stikket ud

Vi holder helt, helt low key weekend her på Østfronten, og det bestod bl.a. i at trække stikket fra alle sociale medier i går og fokusere på nærværet.

Det havde vi alle brug for – det var tydeligt at mærke allerede fredag, hvordan vi alle trængte til weekend. Af og til kan man (jeg kan i al fald) godt glemme, at selvom Bean elsker VHD – og bliver helt fjalet når hun ser yndlingspædagogerne – så er det faktisk ‘børnearbejde’ at være i dagpleje. Hun ville faktisk helst ikke afsted fredag morgen, og jeg undgik kun det helt store hidsigheds-anfald ved at synge julesalmer hele vejen ned ad trappen og over vejen til VHD. Her hjalp det på alting, at den allerbedste pædagog er tilbage efter et sygdomsforløb i efteråret, og Bean vidste næsten ikke, hvilket ben hun skulle stå på. Når man kan sidde ved siden af en yndlingsvoksen og læse bog, kan mor altså godt smutte. Specielt når hun nu HAR fået det kys, hun gerne vil have.

Jeg var stadig baldret lørdag morgen, så Kæreste og Bean stod op og hyggede i stuen med snacks og leg, mens jeg sov længe. Ahhh!  Ellers? Kæreste og Bean legede på biblioteket om formiddagen, mens jeg fik styr på hjemmet. Mormor og Morfar kom på et kort visit om eftermiddagen og var tvangsindlagte til at indgå i Beans leg på værelset. (Ikke at de havde det fjerneste imod det!)

I dag er Kæreste sløj, så Bean og mig gav ham lidt fred til at sove længere i morges. I løbet af formiddagen har vi stenet on/off til Ramasjangs genudsendelse af ‘Dunderklumpen‘ og fået hængt en lampe, en uro og lidt billeder op i soveværelserne. Jeg skal nok vise lidt billeder af det en anden gang. Kæreste fik lidt arbejdsro inden frokost mens Bean og mig trodsede blæsten og trillede op på Joe & The Juice. Det var Beans første besøg, og som forudset var det et hit. For høj Musik at danse til, overpriced juice med sugerør – og et par mænd at charmere. Jatak, siger den lille dame. Heldigvis var de to unge herrer bag disken helt med på at lade sig charmere af store, blå øjne, og det blev honoreret med store smil og personlige ‘farvel’er, da vi gik hjem for at sove middagslur.

 photo chilloutsunday_zps30e64a07.jpgBean har en uldbody fra Änglamark inderst og derudover en tunika fra Norlie (gl. kollektion), cardigan fra Zara og de blødeste strikbukser fra FUB over uldne strømpebukser. De forede ruskindssneakers er også fra Zara. Perfekt afslappet søndags-outfit. Hun drikker i øvrigt en børnevenlig ‘Pick me up’ bestående af jordbær, banan og æble, som moderen allernådigst fik lov at smage lidt af.

Jeg håber, I har nydt weekenden – og har fået koblet af!

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook eller via Bloglovin’

5 kommentarer

  • Hold nu kaje hvor er hun lækker 🙂 Og det lyder som en dejlig weekend – håber kæresten har fået det bedre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak 🙂 Det har været lige præcis den slags weekend, vi havde brug for. Og Kæreste har det heldigvis bedre. 2,5 times middagslur til barn og far hjælper tilsyneladende på det meste.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Af og til er det bare det helt rigtige, at trække stikket ud. Og godt far fik det bedre. En lur kan kurere nærmest alt når man er småbørnsforælder 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Så sandt! Det lyder også som om I har haft en god weekend.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ih ja, den har bare været dejlig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem stjal min baby?