Uld er uld er uld

Der har været en del debat i blogland om det dér uld i løbet af efteråret. (Du kan bl.a. læse om det hos Michala, Kira og Pernille) Konklusionen blev, så vidt jeg har læst mig frem til her og andre steder, at superwash ikke bare er superwash, og der er mange forskellige måder at behandle uld på. Derfor bliver fibrene og egenskaberne ikke ødelagt af at blive behandlet – og uld, der kan vaskes på praktiske 40 grader er ikke fy-fy. Det er i øvrigt stort set umuligt at finde uldtøj fra danske mærker, hvor fårene har været udsat for mulesing. Hvilket er skønt.

Her på matriklen er vi glade for uld, der er blødt og rart at have på for Bean. Hun er ikke just verdens mest velpolstrede barn, så lidt hjælp til at holde på varmen er nødvendigt i vinterhalvåret. Det må hjertens gerne være økologisk og ubehandlet, men for nu at sige det som det er, så har vi simpelthen ikke råd til at lade hele uld-garderoben bestå af de ellers vældigt lækre sager fra eksempelvis Engel.

Derfor er Beans uldtøj fra diverse danske supermarkeder, der har prisvenlige alternativer – nogle endda økologiske. Jeg vælger altid det neutrale natur’farvede’, men jeg skal lige love for, at en vis lille dame er mere imponeret over de striber på tværs af maven og pang på benene, som findes på det uldtøj, vi tester pt., og som er en blanding af uld og bomuld. Det er godkendt af Bean – særligt bukserne er hun glad for – og jeg har vasket det på 40 grader. Det kan det sagtens tåle. (Dog skal det nok ikke tørretumbles!) Kæreste synes faktisk også, det er lækkert; han kan særligt godt lide, at det er en lidt kraftigere kvalitet.

Du kan finde uldtøjet, der også fås i blå farver, HER

(Indlægget er sponsoreret, men holdninger og ord er – som altid – mine egne)

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook eller via Bloglovin’