Mean Mommy og dårlig samvittighed
Åh altså. Morgenen endte endnu engang med grædende barn og denne gang også en Mean Mommy i form af undertegnede, der havde Bean med snot og tårer under armen ned ad trappen (efter i 10 minutter at have ventet på at barnet skulle gå selv) og som mere eller mindre slæbte hende fra hoveddøren til cyklen.
Min tålmodighed med de her morgener er ved at være opbrugt, så pinseferien og chancen for mere ro på kommer mere end belejligt. Jeg ved godt, at konflikterne og dramaet og frustrationerne er ægte og reelle i Bean-højde, men. Der er også grænser for, hvad jeg magter at bruge af krudt på at gå igennem det samme igen og igen. Og igen. Tilsyneladende uden at der sker en evolution på nogen måde i konflikten.
Derfor kom Bean også afsted til legetøjsdag i børnehaven UDEN legetøj. Jeg havde bedt hende 20 gange om at finde, hvad hun skulle have med, og hun dels ignorerede mig (jo, hun hørte mig godt, for jeg gik ned i øjenhøjde og havde direkte kontakt med hende) og dels meddelte, at ‘det gad hun ikke’. Det er lige her, at min mor-samvittighed bliver sort. Vidste jeg godt, at hun nok ikke mente det reelt? Det var jeg 90% sikker på. Burde jeg have taget et stykke backup legetøj med? Ja, der burde jeg nok. Hvorfor gjorde jeg det så ikke? Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det frygteligt barnligt og ikke noget, jeg er stolt af. Jeg var så træt af hendes opførsel, at jeg jo reelt straffede hende for den.
Resultatet af ‘forglemmelsen’ var (selvfølgelig), at hun brød totalt sammen foran børnehaven og da vi kom ind og hun så alle de andres medbragte legesager.
Så jeg har – udover en livlig baby – haft en knude i maven hele dagen over mig selv og over den dumme måde, Bean og jeg fik startet dagen på. Jeg håber, eftermiddagen og aftenen levner plads og overskud til masser af kram og at få genbekræftet hinanden i, at vi elsker hinanden.
Og at jeg kan bruge miniferien på at tanke op på overskud, så hende Mean Mommy (som jeg bestemt ikke bryder mig om) kan blive pakket langt, langt væk.
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
Åh Stine, det lyder så genkendeligt, både situationen og den efterfølgende elendige følelse, man som mor efterlades med! Men ærligt talt, så kan jeg ikke se du kunne have handlet anderledes i situationen.
Kram til dig og god pinse <3