Om en hyggelig lørdag på trods og et par fine DIY-nederdele

All is well that ends well.

Pigerne sover. Satser jeg på. Der er i al fald stille inde fra deres værelse. Vi plejer egentlig at blive derinde til de sover, men når ingen er kede af det eller kalder, lister jeg mig af og til ud. Så må man bære E i seng en ekstra gang eller fem, men det er faktisk meget rart efterhånden at have nogle aftener uden at bruge en time på langs ved siden af Juno-sengen. Her til aften orkede jeg ærligt talt ikke en langtrukken putteseance.

Det har været en lang lørdag. Rigtig lang.

Jeg har været decideret vågen siden lidt over 5, hvor E begyndte at rumstrere rundt i søvne og nappe og nive i al hud, hun kunne komme i nærheden af. Mellem 24-04 har jeg måtte nusse hende en gang i timen. Vi stod op lidt i seks. Sandsynligvis mindst en halv time før vi burde, for E har brugt hele (h e l e) formiddagen på at være utilfreds med alting. Til gengæld sov hun kun en times middagslur og har derfor været jævnt træt hele dagen. K havde en gigantisk konflikt med livet, der varede det meste af en time. Jeg råbte kun højt en enkelt gang, og det synes jeg alt taget i betragtning er meget godt klaret.

Da alle tårer var tørre, gik vi en tur til bageren. Lige dele efter sukker og frisk luft, og det hjalp på alles humør, så heldigvis har resten af dagen været ok. Og decideret hyggelig en halv time efter aftensmaden, hvor pigerne legede en fjollet leg sammen med masser af kys og kram.

I morgen skal der ske en masse. K glæder sig uendeligt meget til sin Halloween-housewarming og til at pynte lejligheden med næsten-ægte spindelvæv og de tusind flagermus, vi klippede ud i formiddags. Jeg glæder mig på hendes vegne, men jeg glæder mig mere til Jonas kommer hjem, og jeg satser på, at en anden ansvarlig voksen tager over og håndterer aftensmad og puttetid, så jeg kan smække benene op!

Hver gang jeg er alene med pigerne en weekend bliver det lidt lettere. De bliver ældre – jeg bliver mere rutineret. Og heldigvis er det ikke hver gang, jeg er græsenke, at vi sover så dårligt og dealer med så mange følelses-eksplosioner.

Vi sluttede på en god note. Det betyder rigtig meget for resten af min aften. Og begge piger har på egen opfordring besluttet at tage de nederdele på, som det lykkedes mig at få syet sådan lidt hist og pist i løbet af dagen. Med et barn på skødet en god del af tiden og med diverse afbrydelser, spørgsmål om alt og intet og pauser undervejs. De er blevet ret fine, hvis jeg selv skal sige det. Det minder mig lidt om tiden med en kolikbaby dengang for 5 år siden. Der var det også af og til vigtigt at få lavet noget konkret. Et eller andet DIY-projekt, så man kunne se tilbage og konstatere, at man rent faktisk stadig kunne et eller andet, når nu man ikke kunne få barnet til at holde op med at græde. Det var et resultat. I dag er det mere lysten til at fremstille noget end behovet for konkrete resultater, der driver symaskinen frem, men ikke desto mindre er der en glæde i at hænge det hjemmesyede frem til i morgen.

^^Så er den fem-årige klar til Halloween. Med uhyggelig sminke, forstås. Lur mig om hun ikke skifter til decideret udklædning inden de små gæster kommer! 

^^Jeg kan ret godt lide den lille ‘flæsedetalje’ i linningen. Den er lige tilpas et sted mellem at være pyntet og funktionel, fordi den også holder elastikken godt på plads.

^^Min udgave har en dobbelt stikning forneden. Fordi stoffet er ensfarvet kan det godt bære lidt ekstra dekoration, synes jeg, så derfor den ekstra syning langs den nederste kant.^^Og seler med kryds. Seler kan bare et eller andet – nederdelen er også fin uden, men bliver noget særligt med de lange remme. Nu tror jeg til gengæld også vi er færdige med at tilføje seler i K’s garderobe for denne sæson.

Camilla har lavet en enkel DIY lige HER (Tip: Selerne skal være ca 3,5 cm bredde efter syning, så lav dem 7 cm bredde, når du klipper)

Praktisk: Stoffet er GOTS-certificeret bomuld fra Stof2000, og jeg har samlet brugt en meter.