Godnat og sov godt – søvntræning af en 2-årig

Allerførst. Tak for alle jeres kommentarer, hilsner og varme tanker i forlængelse af mit indlæg fra i går. Det varmer og jeg sætter så stor pris på det. Det er vigtigt for mig at dele ud af både det smukke og det barske, og jeres respons er både favnende og kærlig. Det er ikke en given faktor, når man deler ud af sig selv online. Så. Tak for det. For jer. Og så til dagens indlæg.

Søvn har fyldt uforholdsmæssigt meget både her på bloggen, men så sandelig også ude i vores virkelighed.

Ikke mindst den søvn, vi ikke har fået, har jeg skrevet håndfulde af blogindlæg om. Fordi der er en grund til, at systematisk søvnfrarøvelse bruges som decideret tortur. Fordi det er så benhårdt og opslidende at være i konstant og kronisk underskud, at man ender med at gå gennem dagen med et sløret blik og glemmer helt almindelige ting.

Jeg havde aldrig regnet med at kunne sove en hel nat med en baby eller med små børn. Men jeg havde heller ikke vidst, hvad perioder med et maksimum på 1-2 timers sammenhængende søvn kan gøre ved et menneske.

Jeg har skrevet om søvn, grædt over søvn, vi har talt om søvn og om putning (endda også på nationalt tv) og vi forsøgte med alle mulige metoder og tilgangsvinkler at få vores førstefødte til at overgive sig til søvnen uden at det hver eneste lur og hver eneste aften blev en udmattelseskrig. Vi endte med at opgive alt og simpelthen overgive os til hendes behov. At vælge samsovningen, som med tiden blev noget, vi alle elsker, og ligge ved siden af hende indtil hun sov. I op til 90 minutter hver aften.

Vi forsøgte i en enkelt aften eller måske var det to, at gennemføre en putning efter ‘Godnat og sov godt’ metoden (der på engelsk hedder noget så ulækkert som ‘Cry it out’), og opgav ligeså hurtigt som vi var begyndt, fordi vi begge blev nærmest dårlige ved tanken om, at man med fuldt overlæg og med vilje lader et barn græde sig i søvn. Det har jeg senere skrevet mere om og læst en masse mere om, og hvor er jeg glad for, at vi valgte en anden vej, når jeg siden har lært, hvad børnepsykologer ved om netop den metode.

K har altid vægret sig mod søvn. Lige siden hun blev født har hun kæmpet imod med næb og kløer – og selvom hun nu selv falder roligt i søvn, så skal hun hver eneste aften erklære, at hun hader at sove, og at hun overhovedet ikke er træt.

Lille E har altid haft en anden tilgang til søvn. Hun synes grundlæggende, det er vældigt dejligt at skulle putte og sove. Hun har sovet længere og mere regelmæssige lure og hun har været markant nemmere at få til at falde i søvn om aftenen. Vi er endda nået dertil, efter en lang periode med aften-uro, at hun som regel først kalder på os omkring midnat – og enkelte gange når klokken at nærme sig fem, før hun bliver båret fra sin egen seng til vores. I løbet af de sidste måneder har hun imidlertid krævet en noget større indsats. Hun bøvler rundt, snakker, fjoller og vil ikke ligge stille og roligt. Hun vil nusses på den ene fod, den anden fod, den ene arm – nej, ikke dén ene arm! Den ene arm, mor! – i en uendelighed.

Og nu? Lige pludselig vil hun sove selv. Både til middag og til aften vil hun egentlig gerne bare ligge selv og dimse lidt rundt til hun falder i søvn. Hun skal også lige kalde og få et ekstra kys og kram – eller den bamse, der, hovsa!, røg ud over sengekanten. Men så falder hun også i søvn. Selv. Glad og tryg.

Fagre, nye verden. Tænk, om vi skulle være så heldige, at vi nu har to børn, der er stort set selvkørende på sovefronten? Det er intet mindre end et mirakel, og vi har intet gjort for at fremskynde processen. Hele sit liv er lille E blevet puttet tæt ind mod sin mor eller far – eller med en varm, rolig hånd, der aede hende ind i drømmeland. Kloge af skade og med andengangsforældrenes erfaringer har vi ladet hende bestemme tempoet, så det er med god samvittighed, at vi kan kysse begge piger, give dem dagens sidste kram og sige ‘godnat og sov godt’, mens et lille lam våger over dem og langsomt luller dem begge i søvn.

^^De første detaljer fra det kommende pigeværelse. En lys, støvet abrikos/sandfarve på væggen, et praktisk skab med masser af opbevaringsplads – og et lille, fint lam, der er både sødt at se på, og som giver et roligt, varmt og dæmpet lys. Vi har ellers aldrig brugt natlamper, men det er et behov i øjeblikket, og så går vi med det. Du kan finde det lille lam og andre skønne lamper og tilbehør til børneværelset på udsalg med 30% HER OBS: Tilbuddet gælder, så vidt jeg kan se, kun til og med i dag!