En stor Vera og en stor pige

33 going on 20

På lørdag er jeg officielt tættere på midten end på starten af 30’erne. Det gør mig nu ikke det store. Derimod er der noget andet, jeg tumler lidt med omkring den dér fødselsdag. Og det er ærligt talt træls.

For første gang længe falder dagen på en lørdag. Jeg har ikke en lille baby eller en mand der er på studietur. Ergo burde der være vidt åbent for festlige planer. Jeg har da også haft indtil flere forskellige scenarier i støbeskeen. Men. Så bliver jeg pludselig 20 år igen og holder igen den fødselsdag hvor alle aflyste i løbet af dagen. Det var ikke sjovt. Overhovedet.

Hver gang jeg inviterer til noget som helst, og nogen melder afbud – uanset hvor god eller dårlig grund de måtte have – så kan den 20-årige i mig ikke lade være med at tænke, at det er fordi de ikke kan lide mig. Rationelt er det noget pjat. Og relationelt også, for i dag har jeg dejlige venner fra mange forskellige cirkler. Vi ses måske ikke så ofte, som vi har lyst, men vi ses.

Jeg er endnu ikke fast besluttet på hvad jeg ender med. Måske bliver det bare en solo-aften i biografen. Måske drinks et sted med en flok flotte kvinder. Måske bliver jeg hjemme med Jonas og mit ultimative bland-selv mix.

Jeg ved dog, at jeg bliver vækket med sang og gaver, og jeg har ønsket mig en udflugt for hele familien ud i kunstland. Det er så længe siden, vi har gjort det. Resten af dagen finder jeg ud af i løbet af ugen. Jeg ville ønske at hende den 20-årige vidste, hvad fremtiden ville bringe af dejlige, varige, ærlige og ægte venskaber. Det ville måske gøre det nemmere at blive 33.

… noget helt andet er til gengæld ønskerne. For selvom jeg ikke længere sætter krydser fra ende til anden i et (legetøjs)katalog, og selvom jeg forsøger at skrue ned for ophobningen af genstande, så er der stadig ting, jeg ønsker mig.

birthday-wishes

Makeup-pensler. Dem jeg har synger i den grad på sidste vers.

En smuk tekande i keramik eller stentøj. Sådan en gad jeg godt eje. I det hele taget er jeg virkelig glad for de materialer.

Undertrøjer. Jeg har en tilbage, og den er snart også slidt op. Sorte, nude, grå. Anything goes.

Fine sokker kan jeg også altid bruge. Det er bare lidt sjovere med glimmerfødder. Selv på en mandag.

Nye briller er også på listen. De nuværende er efterhånden hevet vinde og skæve af Lillesøster og så er jeg også virkelig træt af at de glider ned ad næseroden.

Jeg ønsker mig også gavekort til fotobøger. De er smukke og vi elsker dem, men det er også lidt af en udskrivning med 100 siders billeder. Dette sted laver virkelig pæne bøger og jeg går og venter på min første bestilling derfra lige nu.

Jeg elsker friske blomster, men der går for længe mellem mine blomsterindkøb. Jeg ønsker mig et abonnement på en casual buket af og til. Måske bare en gang om måneden. Fx her eller her Så kunne jeg jo passende ønske mig en pæn blomster-klippe-saks også. Ikke mindst til billeder til Instagram.

Af de store – utopiske – ønsker er en ny sofa. Denne måtte fx meget gerne flytte ind herhjemme… Jeg er SÅ træt af at se på den udtjente model, vi købte på den blå avis for nogle år siden. Den er slidt ned og jeg trænger til noget lettere og lækrere både at sidde i og se på.

Og en ring. Sådan en gad jeg også godt at have. Men sådan éen er der kun en rigtig giver af.

11 kommentarer

  • Lovise

    Åh hvor jeg kender den der følelse. Kan mærke der sidder noget betændt mht. fejring af mig selv… min studenterfest var ét stort nederlag til en fest. Ikke fordi jeg ikke har veninder. Ikke fordi jeg de ikke kan lide mig, hvilket de heldigvis forsikrer mig om. Men alligevel så kan tvivlen nage, og jeg har svoret mig selv ALDRIG at putte mig selv i samme, pinagtige situation, der sidenhen har givet så megen anledning til vrede, ked af det hed, ensomhed og sorg. Så jeg holder heller ikke fødselsdagsfester, og planlægger heller ikke at der skal ske noget vildt ved andre store begivenheder (haha så lød man lige som meget bitter/trist). Dejligt du skrev indlægget – nogle gange kan det føles som om, man er det eneste menneske i verdenen netop dét er sket for 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tusind tak for at dele! Det er nemlig rigtig rart (også for mig!) at vide, at man ikke er den eneste i verden. Øv, en studenterfest skal slet ikke være sådan. Det skal være rart og en fejring af en god præstation. Det har også været en overvindelse for mig at invitere igen – det er lettere nu hvor vi er to der indbyder til fx julestuer eller til fejring af pigerne. Men de store fester kun med mig som fokus? Det har jeg stadig ikke lyst til.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Kommer du ikke med en lille anmeldelse af fotobogen? går selv og pønser på at bestille en derfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Jo, det kan du tro! Jeg glæder mig så meget til at få den i hænderne. Jeg regner med at have den i slutningen af ugen, og jeg havde tænkt at skrive om den selv. Men endnu mere hvis andre også kan få glæde af det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anja

      Den kan jeg i hvertfald :0)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Det er en Palshus tekande? Den er smuk. Jeg bliver også 33. Tror det bliver fejret med den udvidede familie i sommerhus. Det er flere år siden, at jeg sidst har holdt noget for veninder og venner. Egentlig med den undskyldning at alle er på ferie – jeg har fødselsdag i højsommeren. Jeg tror dog, at jeg har det lidt ligesom dig, hvad hvis de ikke kommer? Har masser dejlige mennesker i mit liv, men måske har jeg også lidt glemt, hvordan man holder fester… Det må der rådes bod på, men i år har jeg en baby. Din plan om kunst med familien, lyder dejlig, jeg var på barselsbesøg på Ordrupgaard forleden sammen med alle pensionisterne – herligt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Ja, det er! Godt spottet. Michael Andersen har også en virkelig smuk udgave, men jeg kunne ikke finde ordentlige billeder – og æstetikken må af og til gå forrest!

      Ordrupgaard er også så skøn. Og rar med baby – der er sjældent alt for overrendt. Jeg var også glad for SMK under mine barsler. Og med mødregruppe, faktisk. Jeg håber, du får den dejligste sommerfødselsdagsfest med den udvidede familie. Tak for at dele.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Der kom ikke nogen venner til min 10-års fødselsdagsfest. Av. Jeg gik på en international skole i udlandet, hvor forældrene tilsyneladende ikke gik super meget op i det – ej heller tilbagemeldinger omkring deltagelse. At ikke én af klassens inviterede piger kom, var derfor en stor overraskelse og det største antiklimaks nogensinde. Mine forældre fik støvet to af pigerne op, og de kom så. Det kunne bare ikke rigtig dæmme op for skuffelsen og fornemmelsen af at sidde helt mutters og vente.
    I dag er jeg tæt på 30, og hader hader hader at invitere til fester der relaterer sig direkte til mig, selvom jeg har en skøn venneflok og en stor, sød familie. Jeg snor mig helst udenom og bliver lettet når en fødselsdagsfejring, ikke kan lade sig gøre rent praktisk. Tænk at det skal være sådan snart 20 år efter…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Av. Den er godt nok også hård. Ja, det sætter virkelig nogle spor, når man bliver aktivt fravalgt – jeg håber, du bliver fejret på alle mulige måder uden om fester <3 Tak for at skrive. Det er så dejligt at vide, jeg ikke er alene med den her følelse.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hey, vi kan godt li dig! OG drinks kan blive hjemme i min stue, så kan jeg nemlig være med til at fejre dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Du er så sød 🙂 Det er virkelig skønt at være blevet ældre og have fundet nogle rigtig dejlige mennesker i sit liv. Dig inklusive. Vi har heldigvis også en påskedate coming up – jeg har nemlig planer om drinks på en lille hyggelig bar herude i 2100 Spelt.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En stor Vera og en stor pige