33 going on 20
På lørdag er jeg officielt tættere på midten end på starten af 30’erne. Det gør mig nu ikke det store. Derimod er der noget andet, jeg tumler lidt med omkring den dér fødselsdag. Og det er ærligt talt træls.
For første gang længe falder dagen på en lørdag. Jeg har ikke en lille baby eller en mand der er på studietur. Ergo burde der være vidt åbent for festlige planer. Jeg har da også haft indtil flere forskellige scenarier i støbeskeen. Men. Så bliver jeg pludselig 20 år igen og holder igen den fødselsdag hvor alle aflyste i løbet af dagen. Det var ikke sjovt. Overhovedet.
Hver gang jeg inviterer til noget som helst, og nogen melder afbud – uanset hvor god eller dårlig grund de måtte have – så kan den 20-årige i mig ikke lade være med at tænke, at det er fordi de ikke kan lide mig. Rationelt er det noget pjat. Og relationelt også, for i dag har jeg dejlige venner fra mange forskellige cirkler. Vi ses måske ikke så ofte, som vi har lyst, men vi ses.
Jeg er endnu ikke fast besluttet på hvad jeg ender med. Måske bliver det bare en solo-aften i biografen. Måske drinks et sted med en flok flotte kvinder. Måske bliver jeg hjemme med Jonas og mit ultimative bland-selv mix.
Jeg ved dog, at jeg bliver vækket med sang og gaver, og jeg har ønsket mig en udflugt for hele familien ud i kunstland. Det er så længe siden, vi har gjort det. Resten af dagen finder jeg ud af i løbet af ugen. Jeg ville ønske at hende den 20-årige vidste, hvad fremtiden ville bringe af dejlige, varige, ærlige og ægte venskaber. Det ville måske gøre det nemmere at blive 33.
… noget helt andet er til gengæld ønskerne. For selvom jeg ikke længere sætter krydser fra ende til anden i et (legetøjs)katalog, og selvom jeg forsøger at skrue ned for ophobningen af genstande, så er der stadig ting, jeg ønsker mig.
Makeup-pensler. Dem jeg har synger i den grad på sidste vers.
En smuk tekande i keramik eller stentøj. Sådan en gad jeg godt eje. I det hele taget er jeg virkelig glad for de materialer.
Undertrøjer. Jeg har en tilbage, og den er snart også slidt op. Sorte, nude, grå. Anything goes.
Fine sokker kan jeg også altid bruge. Det er bare lidt sjovere med glimmerfødder. Selv på en mandag.
Nye briller er også på listen. De nuværende er efterhånden hevet vinde og skæve af Lillesøster og så er jeg også virkelig træt af at de glider ned ad næseroden.
Jeg ønsker mig også gavekort til fotobøger. De er smukke og vi elsker dem, men det er også lidt af en udskrivning med 100 siders billeder. Dette sted laver virkelig pæne bøger og jeg går og venter på min første bestilling derfra lige nu.
Jeg elsker friske blomster, men der går for længe mellem mine blomsterindkøb. Jeg ønsker mig et abonnement på en casual buket af og til. Måske bare en gang om måneden. Fx her eller her Så kunne jeg jo passende ønske mig en pæn blomster-klippe-saks også. Ikke mindst til billeder til Instagram.
Af de store – utopiske – ønsker er en ny sofa. Denne måtte fx meget gerne flytte ind herhjemme… Jeg er SÅ træt af at se på den udtjente model, vi købte på den blå avis for nogle år siden. Den er slidt ned og jeg trænger til noget lettere og lækrere både at sidde i og se på.
Og en ring. Sådan en gad jeg også godt at have. Men sådan éen er der kun en rigtig giver af.
Åh hvor jeg kender den der følelse. Kan mærke der sidder noget betændt mht. fejring af mig selv… min studenterfest var ét stort nederlag til en fest. Ikke fordi jeg ikke har veninder. Ikke fordi jeg de ikke kan lide mig, hvilket de heldigvis forsikrer mig om. Men alligevel så kan tvivlen nage, og jeg har svoret mig selv ALDRIG at putte mig selv i samme, pinagtige situation, der sidenhen har givet så megen anledning til vrede, ked af det hed, ensomhed og sorg. Så jeg holder heller ikke fødselsdagsfester, og planlægger heller ikke at der skal ske noget vildt ved andre store begivenheder (haha så lød man lige som meget bitter/trist). Dejligt du skrev indlægget – nogle gange kan det føles som om, man er det eneste menneske i verdenen netop dét er sket for 🙂