Bitchy Bean

Fordomme

I min frokostpause i går læste jeg Rikke Mays ærlige indlæg om at have (haft) au pair og om de fordomme, der følger med den slags ‘udansk’ skik. Ikke mindst fra andre, når man har bopæl lidt nord for København. Rikke skriver om, hvorfor de i sin tid valgte at ansætte den kvinde, der blev en vigtig del af deres familie.

Hvis man ikke kender andet end den pæne indpakning, som Rikke May kommer i (og hun er altså en virkeligt smuk kvinde), så er det måske lidt for let at tro, at hun har og får alting på et sølvfad. Smuk mand, smukt barn, dejlig villa i Gentofte, deltidsstilling og au pair. Hvilke problemer kan man så have?

Well. Ingen kender andres liv. Men det er let at dømme andre ud fra de brudstykker, vi ved om dem. Ikke mindst på de sociale medier kan tonen bliver ubønhørlig, når folk glemmer, at det er virkelige mennesker, der sidder i en anden ende.

Jeg skal ikke kunne sige om det er sandt, men jeg har en idé (en fordom?) om, at det mest er kvinder, der er ubarmhjertige over for hinanden og andres livsvalg. Måske fordi andres anderledes valg minder os om, at der er alternativer til vores egne valg. Og hvem har lyst til at blive konfronteret med, at ens valg ikke er det eneste rigtige. At det måske endda ikke er det optimale? Gud forbyde, at vi er kommet til at vælge forkert et sted undervejs. Så hellere skyde andre ned på forhånd.

Jeg skal ikke på nogen måde sige mig fri fra at have fordomme om andre. Nogle fordomme vil jeg altid beholde (#antivaccinationsgate) – andre skal jeg arbejde med. Jeg har personligt vanskeligt ved at masser af andres valg – især når det kommer til forældreskab og opdragelse. Måske især efter, jeg er blevet mor selv, og kan mærke på Bean hvor vigtig en faktor eksempelvis tid er for hende. Ikke kvalitetstid (hvornår dør det ord egentlig?), men slet og ret tid med os.

At jeg ikke forstår det, betyder imidlertid ikke, at min og vores måde at gå til forældreskab, parforhold, karriere og livet i det hele taget på, er den eneste rigtige. Den er rigtig for os. Og det er det væsentlige at holde sig for øje. For andre er det helt rigtigt at have en au pair. Eller at være hjemmegående. Eller gøre karriere. Jeg kommer sandsynligvis aldrig til at forstå andres valg fuldt ud, og andre nok heller ikke mine. Jeg kunne ikke drømme om at dømme andre for åben skærm, men jeg skal blive bedre til ikke som default at tænke (inden i mig selv), at andres valg er forkerte, bare fordi de er anderledes end mine. Det mindede Rikke May mig om. Ingen kender andres liv.

Så inden vi dømmer kunne vi måske gøre os selv og hinanden den tjeneste at forstå og undersøge nuancerne – og at være bare lidt mere åbne omkring hinandens måder at leve på. Mig selv inklusive.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bitchy Bean