Update på zoneterapien

Det bedste ord i verden

Jeg elsker børns sprog. Tilegnelsen af det talte sprog og forståelsen af det er ren magi at være vidne til. Sådan var det med Bean. Sådan er det med Lillesøster. Det er evigt fascinerende, hvordan vi kan sidde ved bordet og tale om et eller andet emne, og Lillesøster så byder ind med et af sine ord – i en kontekst, der giver mening i hendes verden (og for os som kender hende)

Bean nærmer sig 5 år og hendes sprog blomstrer vildt og frodigt. Metaforer, sproglige billeder og vendinger hentet fra voksensproget er helt dagligdags for hende. Så meget desto mere elsker jeg de barneord, der trods alt stadig er.  Hendes ordforråd vokser dagligt, ligesom hendes søsters. Bøger bliver læst og genlæst hundrede gange, samtaler først og sproget vokser organisk frem imellem os.

Jeg har mange yndlingsord. Nogle fra mit modersmål. Nogle hentet fra fremmede sprog. I min bog er der imidlertid ét ord, der er bedre end alle andre. Første gang et barn siger det ord, lagrer det sig dybt i hjertet.

Mor.

Allerførste gang, det bliver sagt – og talløse gange siden – udtrykker det kærlighed og et tilhørsforhold. En sammenhæng mellem os.

Lillesøster har i flere måneder haft et ord for sin far – og for sin søster. ‘Gahr?’ er det første hun spørger til om morgenen, når hun altså lige har givet os hver vores morgenkys. I denne uge fik jeg mit eget ord. ‘Bo-arh’ siger hun og peger. Mor. Jeg navngiver dig – jeg betegner, anerkender og forsegler vores relation.

‘Mor’ kan også siges surt, opgivende, frustreret eller ligefrem vredt. Det ændrer ikke ved den store sammenhæng.

Det er måske fjollet at være så glad for et ord. Men i lige præcis dette ord ligger også en identitet. En væsentlig del af min væren. Jeg er mange ting. Kvinde, kæreste, datter, søster, kunsthistoriker, københavner. Mor. Moderrollen er smeltet sammen med mig helt umærkeligt. I alle aspekter af livet er jeg også nogens mor. Den rolle kan ikke adskilles fra resten, og italesættelsen af det fra et af de mennesker, der for evigt bor i mit hjerte, betyder mere end selve ordet.

ke-96
^^Photo credit: Frederikke Brostrup

2 kommentarer

  • Julie

    Jeg mindes at have læst engang at ordet for “far” menes at være verdens første ord.. Det er derfor det minder om hinanden på mange sprog (dada, baba, papa) fordi man tilbage i gammel tid havde behov for at benævne faren til barnet overfor barnet og “flokken” generelt.. derfor siger næsten alle børn også far før mor..netop fordi mor/barn relationen er så tydelig at man ikke behøver benævne den (endnu)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årsagen til at småbørn siger far før mor, skyldes vores særlige ord for mor. Børn lærer nemlig hurtigere a-lydende, som jo er i far. De findes også i mor på mange andre sprog, men ikke i DK.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Update på zoneterapien