Dameudflugt

Sidste uge var travl og lang for Bean. Dels havde hun et par lange dage i børnehaven og dels var der udflugter både onsdag og torsdag udover børnehavens årlige sommerfest.
I weekenden har hun været med Jonas i Esbjerg fordi han skulle til folkeskole-reunion. Det betød hyggelig alenetid med farmor og farfar og udelt opmærksomhed. Nåja, og et par lange ture frem og tilbage fra det vestjyske.
Derfor holdt hun fri med lillesøster og jeg fredag, og for at hun kunne få brændt noget energi af, tog vi ind på Designmuseum Danmark. Bean cyklede på løbecyklen hele vejen frem og tilbage, mens lillesøster sov i Bugaboo’en. Bean fik både tegnet, leget med Brio-tog og tumlet i bObles-rummet og nød at have noget tid med mig, uforstyrret og ligesom i ‘gamle dage’.
^^Der er for alvor kommet gang i tegneriet siden Bean startede i børnehave, og det er dejligt at hun kan sidde og nusse med papir og blyanter selv af og til. Det er nødvendigt, når der er en baby i huset.
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
Ingen kommentarer endnu