Kvindernes Internationale Kampdag - og shopping til gavn for udsatte mødre

Den dag, det blev forår

De sociale medier har i dag flydt over med billeder og opdateringer fra forårslandet. Solkyssede kinder, dejuners sur l’herbe, smukke udsigter, blå himle, børnefyldte legepladser og almen lykke. Der er vitterligt noget magisk over den allerførste, rigtige forårsdag. Dagen hvor vejret peger frem mod lysere, lunere, mildere tider og hvor solens stråler faktisk varmer.

Herhjemme har det været ren candyfloss og smil og kys og latter, og jeg skal nok lade være med at gengive alle de pastelsøde-grænsende-til-det-kvalme øjeblikke, Bean og jeg har nydt. Hånden på hjertet, er det vist kun de aller-allernærmeste og så mennesker, der selv peaker på lykke, der kan klare sådan en omgang. Men jeg er dog nødt til at fortælle, at dagens sidste ordveksling var denne:

Mor: Tusind tak for en dejlig dag.
Bean: Det var så lidt. Det var så hyggeligt.

Så lukkede barnet roligt øjnene og faldt fredeligt i søvn ved min side. Gæt selv, om jeg fældede en lillebitte lykke-tåre på vejen ud af soveværelset?

Åh, jeg håber også I har haft en fantastisk forårsdag derude. Den her weekend har virkeligt tanket mig op på overskud til at køre en solo-mor uge med indbygget fødselsdag (og så sagde vi bare, at Nemesis også var i et nådigt forårshumør, ikke?)

Bean 8. marts 2015

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

2 kommentarer

  • Ida

    Ej ej ej hvor lyder det hyggeligt! Her i Aalborg har der været gråvejr hele dagen, så jeg har stadig den der magiske første forårsdag tilgode.
    Pøj pøj med din uge som solomor 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      – at have den til gode er nu heller ikke at kimse ad. Jeg er helt høj over hvor dejligt vi har haft det denne weekend, Bean og jeg. (Hvilket måske er meget godt, al kulissedramaet taget i betragtning) Så nu kan mandag og arbejdsugen egentlig bare komme an <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kvindernes Internationale Kampdag - og shopping til gavn for udsatte mødre