Den dag, det blev forår

De sociale medier har i dag flydt over med billeder og opdateringer fra forårslandet. Solkyssede kinder, dejuners sur l’herbe, smukke udsigter, blå himle, børnefyldte legepladser og almen lykke. Der er vitterligt noget magisk over den allerførste, rigtige forårsdag. Dagen hvor vejret peger frem mod lysere, lunere, mildere tider og hvor solens stråler faktisk varmer.

Herhjemme har det været ren candyfloss og smil og kys og latter, og jeg skal nok lade være med at gengive alle de pastelsøde-grænsende-til-det-kvalme øjeblikke, Bean og jeg har nydt. Hånden på hjertet, er det vist kun de aller-allernærmeste og så mennesker, der selv peaker på lykke, der kan klare sådan en omgang. Men jeg er dog nødt til at fortælle, at dagens sidste ordveksling var denne:

Mor: Tusind tak for en dejlig dag.
Bean: Det var så lidt. Det var så hyggeligt.

Så lukkede barnet roligt øjnene og faldt fredeligt i søvn ved min side. Gæt selv, om jeg fældede en lillebitte lykke-tåre på vejen ud af soveværelset?

Åh, jeg håber også I har haft en fantastisk forårsdag derude. Den her weekend har virkeligt tanket mig op på overskud til at køre en solo-mor uge med indbygget fødselsdag (og så sagde vi bare, at Nemesis også var i et nådigt forårshumør, ikke?)

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram