Julegaveidéer til far
Ovenpå gårsdagens rimeligt teksttunge omgang mor-praleri, så rykker jeg lige over i den helt anden ende af skalaen med en lille overspringshandling collage og et par julegaveidéer til mænd, som jeg selv ville elske at lægge under træet.
(Ikke mindst fordi Jonas helst bare vil have outdoor-gear, og det er måske meget praktisk og alt det dér. Men pænt? Det er det sgu ikke.)
1 – Jeg elsker en mand i en maskulin, lækker jakke. Den her, fra Zara, er endda til at betale.
2 – Mikkeler er svinedygtige til at fremstille spændende øl. Jeg er sikker på, at deres spirits er ligeså gode. Og når de kommer i en pæn gaveæske med et tilhørende glas og til julepris er vi alle glade, ikke?
3 – Victorinox laver ikke kun knive. De står også bag (alt for lækre) kufferter og så ure. Det er ikke just inden for vores gavebudget, men hey. Man kan jo drømme.
4 – Det er endelig lykkedes min venindes kæreste at få alle… ahem… brikker på plads og hans spil ‘Sommelier’ er lanceret og blevet taget rigtig vel imod. Det er lettilgængeligt og en god og underholdende måde at lære mere om vin på – og spilles oplagt over netop en god flaske vin og et lille tapasbord.
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
Læste lige det her indlæg igen, og vil bare lige påpege at der faktisk findes masser af ret så pænt outdoor-udstyr, hvis man ved hvad man skal kigge efter, i hvertfald i det outdoorfirma jeg arbejder i.. Sig til hvis manden skal have en nytårsgave eller noget, så finder vi selvfølgelig ud af noget med en rabatkode 🙂