Kære pige

Kære pige

Dig, jeg så gå halvandet skridt bag flokken af dine klassekammerater på vejen hjem fra idrætsundervisning i Fælledparken her til morgen, mens jeg cyklede på arbejde.

Dig, der hørte med men alligevel ikke helt var en del af fællesskabet. Ikke på den måde, hvor du svingede med armene i takt med de andre piger eller grinede med drengene. Ikke helt uden for, men heller ikke helt inde.

Jeg kender dig. Jeg ved, hvordan det er at føle sig en lille smule fejlcastet uden helt at kunne sætte fingeren på hvorfor. Jeg ved, hvor let det er at komme til at tvivle på, om det er dig, der er lidt forkert eller om det bare er dynamikken og gruppen, der har en mislyd. Ikke at det er decideret ubehageligt – det er bare ikke helt… komfortabelt.

Jeg lover dig, at det bliver bedre. Bliv ved med at være den, du er og søg efter det, der gør dig glad – find din hylde og passion. Find din faglighed og din stolthed. Så skal du nok finde den flok, du bliver en del af. En ægte del af.

Usikkerheden forsvinder måske ikke fuldstændigt. Men den bliver lillebitte og du kommer til at glemme den det meste af tiden. Du vokser ind i dig selv og den du er.

Indtil da. Så hold fast i alt det gode, der også er. Og giv dig selv lov at være dig. Det er ok at føle sig fejlcastet, men prøv alligevel at være med. De andre kan godt lide dig, selvom I ikke er bedste venner for evigt. Med tiden finder du nogen, der bliver de bedste venner. Især hvis du bliver ved med at lede efter dem.

Kærlige hilsner
Stine