Noget om den dér ammedebat
Hvad sker der for den skingre og mildest talt ubehagelige debat, der kører om amning i det offentlige rum i øjeblikket?
Er vi blevet så nypuritanske, at vi ikke kan tåle det helt uskyldige syn af et lille barn, der spiser? (Og nej – der ER jo ingen, der tager deres baby med til en middag på NOMA eller Geranium, vel? Det er nogle mærkelige, fortænkte scenarier)
… og hvis en nypuritanisme i samfundet er tilfældet, hvorfor er det så OK med seksualiserede bryster (mv.!) rundt omkring i landskabet. For eksempel på busserne.
I andre lande – fx Irland – er det ved lov vedtaget, at kvinder har ret til at amme deres børn, hvor og når det er nødvendigt. Men hvor bliver jeg ked af, hvis det bliver nødvendigt at lovgive omkring amning. Hvornår var det, det blev ‘ulækkert’ og (ahmen come-nu-lige-ON) og ‘blufærdighedskrænkende’ (ja, Ligebehandlingsnævnet, jeg taler til dig!) for mødre at amme deres små børn?
Jeg kender personligt ingen – og har heller ikke hørt om nogen, for den sags skyld – der hiver hele overdelen af og sidder med hud og bryster i fri dressur for at amme deres barn på en cafe/i Illum/nogensomhelststederandetendmåskeihjemmet*.
Tværtimod bliver det altid gjort så diskret som muligt og med de mange gode ammebh’er og -toppe, der findes, er det sjældent nødvendigt at hive andet end en del af brystet frem. Det dækker baby (det meste af), når hun ammer. Desuden fungerede det altid bedst for mig at dække Bean og brystet til med en stofble eller et tørklæde, når vi ammede en plein air. Fordi hun havde en tendens til at blive distraheret af alt det spændende, der skete omkring hende.
Så jo; der vil være glimt af hud og vorte. Særligt, hvis man kigger godt efter. Men er der ikke full-on bryster og nøgenhed on display alle mulige og umulige steder i vores hverdag og virkelighed og omgivelser? Tidligere blev amning set som noget smukt og helligt – prøv bare at google ‘Maria lactans’ og tjek de utallige skildringer af en ammende Jomfru Maria ud.
Amning er en del af livet. En ret vigtig del. Livsvigtig, faktisk, for babyer.
Og nej, det er ikke alle børn, der ‘bare’ kan få flaske. En del bliver rimeligt vrede, hvis de bliver præsenteret for sådan en fætter.
Og nej, det er ikke ‘lige’ muligt at vente med at give baby mad, til man er nået hjem. Små børns mavesække kan indeholde omkring 20 ml, så der er begrænsede tidsrum af mæthed. Og du kan ikke forklare et spædbarn, at det får mad om 15 minutter. Når baby er sulten, fylder den følelse ALT, og verden går under, hvis behovet ikke dækkes NU.
Helt ærligt, ikke? Hvis jeg stadig ammede, så ville jeg blive demonstrativ right about now og amme alt det jeg overhovedet kunne i det offentlige rum.
Så SLAP NU AF, DANMARK, og lad mødre og børn få fred. Amning er ikke til for at genere dig. Det har faktisk slet ikke noget med dig at gøre. Det handler kun om den mor og det barn, der ammer. (Måske er du i virkeligheden bare misundelig over den nærhed og intimitet, der ligger i amningens rum?)
Og shame on you, Ligebehandlingsnævn. Det er sgu ikke i orden.
The Litta Madonna, Leonardo da Vinci, 1490-91 (lånt her) |
En anden ‘donna og et andet barn i en anden kirke anno 2012 |
*I den forbindelse må jeg endnu engang undskylde accidental flashing til det intetanende postbud, der afleverede en pakke til mig på matriklen midt i en amning. Jeg glemte (helt oprigtigt) at lukke for madpakken, da du ringede på døren, mens Bean var midt i sin frokost. Han tog det nu vældig pænt og sagde ikke et ord.
Til gengæld har kvinder så ikke ret til abort i Irland…