Ting, man kun gør for sine børn

Der er nogle ting, man gør for sine børn, men ingen andre mennesker i verden. For eksempel er det kun mine børn, der kan slippe levende fra at holde mig vågen kontinuerligt i løbet af natten – i flere år i træk. Der er heller ingen andre mennesker i verden end mine børn, jeg vil lade lægge deres opkast-tilsølede krop og ansigt ind mod mig og min lyse striktrøje og putte sig tæt ind mod mig. Ingen andre, jeg ville møde fuldt i omfavnelsen. Alt imens jeg husker at trække vejret med munden frem for næsen. Lillesøster vågnede i går aftes omkring halv ni og kunne ikke finde ro igen. Hun blev ved med at klynke og vende og dreje sig. Efter...

Bare skyd mig

Hvis ikke det var fordi jeg bestræber mig på at undgå bandeord og grimt sprog, så havde omtrent 3/4 af mine ord været eder og forbandelser i disse dage. Bean har igen en omgang hoste af den anden verden og Lillesøster skrigegræder, hvis ikke alle hendes ønsker bliver imødekommet 3,5 sekund før de fremstilles og/eller hun kan være klæbet op ad mig alle døgnets timer. Det er helt klart en reaktion på dels påskens og dels weekendens travle program – men det er også en aldersting, og det er så vanvittigt frustrerende. For alle. Ikke mindst Lillesøster, det ved vi godt. Det gør det bare ikke mindre tænderskærende, hvide knoer knugende, tæl-til-titusind, billigt-til-salg anstrengende. “Et barn er hårdt. To børn er dobbelt...

Febermus, skinny jeans og at være en heldig mor

Stakkels Lillesøster. Hun er snottet, har feber, er utilpas og har fået øjenbetændelse som ekstra bonus. I nat har hun stort set ikke sovet. Hun har grædt og grædt, været urolig og haft det så skidt. Lille menneske. Jeg får straks flashback til december og for mit indre blik ser jeg, hvor dårlig hun var. Sådan er det ikke i denne omgang – hun har stadig appetit og lyst til at lege om dagen. Jeg krydser fingre for, at hun er i bedring. Mormor kommer ind i morgen og passer hende, så Jonas og jeg kan passe vores respektive jobs. Lillesøster elsker – ELSKER – sin mormor, så jeg er sikker på, at de to får en dejlig dag sammen....

En æske med minder (og tip til Kiip foto-app)

Siden Lillesøsters indlæggelse lige før jul har jeg haft planer om at samle en lille æske minder. Noget, hun kan kigge på, tale om med os og senere læse om, hvis hun får lyst eller brug for det. Nu nærmer jeg mig endelig noget, der minder om at afslutte det lille projekt. Det er som bekendt sådan, at man ikke kan alting på éen gang – for mit vedkommende, kan jeg ikke både strikke, blogge, læse og lave fotoprojekter på samme aften, og i de sidste måneder har stort set alle aftener været dedikerede til strikkeri. Nu har jeg imidlertid lyst og overskud til at få lukket et par løse ender rundt omkring. Et af dem er Lillesøsters minde-æske eller huske-æske....

Update på zoneterapien

Tak for alle kommentarerne på mit indlæg om alternativ behandling til børn. Vi var afsted sidste fredag, Bean og jeg, og det var simpelthen den dejligste oplevelse. I forhold til alle jer, der foreslog muligheden for kighoste og/eller bronkitis og allergier – tak for tankerne og for tip. Vi har også været forbi vores søde læge og udelukket de muligheder. Vi havde fået anbefalet Lisbeth Heckscher, og hende var der også en masse af jer, der havde gode erfaringer med. I al fald fik jeg ret mange, søde hilsner til min Story på Instagram. 45 minutter tog det. Hvor Bean halvt sad og halvt lå afslappet og veltilpas på en lun briks. Et blødt tæppe omkring sig – lidt snacks...