At genopleve traumer

‘Nej, nej, moar – jeg vil ikke’ græder min lille pige og vender sig bort fra lægen og mig i fosterstilling.   Det stikker og brænder inderst inde at se min stærke og kærlige to-årige reagere sådan, men jeg ved jo godt hvorfor et ganske almindeligt og ufarligt lægebesøg bliver oplevet som voldsom og væmmelig for hende. Lillesøster og jeg har været til to-års undersøgelse i dag, og det var en hård omgang. Både for hende og for mit hjerte. Siden hendes indlæggelse i december sidste år, har lægeskrækken sat sig i hende. Hun bliver panisk angst for alt, der minder om medicin, læger og at skulle stikkes, og jeg bebrejder hende bestemt ikke, for det var en barsk lungebetændelse, der havde...

Vinterklar små damer

[Indeholder reklame – Pepa-dukken fra Así er modtaget i gave] Jeg klikkede i sidste uge den fineste, gråmelerede uldboucle-jakke hjem til K til vinteren. Naturligvis ikke til daglig og børnehavebrug, men erfaringen viser, at det er godt med en ekstra (og pænere) jakke i de kolde måneder. Til jakken valgte jeg også et honninggult tørklæde. Selvom vinteroutfittet hverken er med pailletter, lyserødt, tegneserieprint eller glimmer så var begejstringen ikke til at tage fejl af og K glæder sig allerede til at tage det i brug, når temperaturerne falder. Den smukke Así-dukke skulle naturligvis også have en matchende vinterfrakke og tørklæde, så af en rest varmt gyldent Engleuld blev der et tørklæde (der lige skal skylles op og blokkes, så det ikke...

Drømmefangere og placebo

Min ældste datter har en fantasi, der kan det meste. Hun kan finde på indviklede lege og fortælle dramatiske eventyr, leve sig ind i historier og digte videre selv. Det er både godt og skidt. For det er også svært at lukke fantasien ned, når den ikke længere er hyggelig. Den seneste tid har K skrevet sig selv ind i en fortælling om mareridt. Jeg ved ikke, hvor hun har samlet ideen op. Om det er noget, nogen har talt om i børnehaven, om det er fra en af hendes yndlingsserier, en bog eller om det er noget helt tredje. I al fald er hun konsekvent vågnet op ganske roligt og fredeligt et sted mellem 1 og 3 og insisteret...

Må dit barn gå med fremmede?

I weekenden gik K ned ad trapperne for at banke på hos underboen og høre om deres datter kunne lege. Det sker flere gange om ugen, at de to store piger tuller op og ned mellem etagerne for at lege hos hinanden, og jeg er ret vild med at vi efterhånden kender vores naboer så godt, at børnene leger på kryds og tværs. Endnu mere om et års tid eller to, når ejendommens mindste piger også kan være med. Eftersom hun ikke kom op igen med det samme, gik vi ud fra, at hun legede med sin veninde. Indtil vi fik en SMS fra den anden underbo om, at K var hos hende. Bare lige så vi vidste det. Jonas...

Edinburgh – storbyferie for børnefamilier

Årets sommerferie gik til Edinburgh, som er et af de rejsemål, Jonas elsker højt. Det viste sig at være en dejligt børnevenlig storby, selvom gaderne smyger sig op og ned og kan være lidt tunge at skubbe selv en let rejseklapvogn rundt i. Jonas havde glædet sig så meget til at vise os Edinburgh, at jeg næsten var helt nervøs for, om det ville ende med en kollektiv skuffelse. K havde i al fald glædet sig så meget, at hun i næsten en måned forinden havde talt om haggis, kilte og sækkepiber i børnehaven. Heldigvis blev alle betænkeligheder gjort til skamme, da vi først nåede frem og fandt os til rette i den lille lejlighed lige midt i byen. Edinburgh...