Tiny feet og tiden der forsvinder

Når man bliver tre, så ønsker man sig…

… en chokoladekage med kirsebær og diamanter. Og at ens yndlingsmennesker kommer på besøg for at fejre en. Og gaver. Ikke nærmere defineret. Direkte adspurgt kan hun ikke svare på hvad hun helt præcist ønsker, så jeg har i stedet taget udgangspunkt i en ønskeliste, der dels indeholder noget, hun mangler og supplementer til noget, hun er glad for og leger meget med. 

E bliver 3 år gammel på tirsdag, og hun glæder sig til at fejre sig selv, men hun er stadig ikke helt så stor, at konceptet slår helt igennem på samme måde som hendes storesøster, der glæder sig i uger og måneder op til den store dag. Ikke desto mindre skal hun naturligvis fejres og man må gerne få, hvad man ønsker (i al fald noget af det), når man fylder år.

På ønskelisten står derfor en morgenkåbe, så man kan tulle længe omkring om morgenen og have hele nattøjsdage, når det er lidt for køligt til bare at have natkjolen på.

Hun har længe kigget efter (og ved lejlighed rapset!) sin søsters stoleforhøjer fra TeddySit, så nu får hun sin egen. Jeg forelskede mig i den håndtegnede Malaj-bjørn på CIFF Kids i februar, så den er klikket hjem. Om nogle måneder kan lillesøster overtage TripTrap-stolen med babyindsats i, og så kan E få lov at sidde på de samme stole som os andre med en booster til at komme op i højden.

Vi er stadig dybt inde i havets forunderlige univers herhjemme, så et par supplementer fra Schleich til dyresamlingen må til. Hvidhaj og delfin har vi allerede, så der er fundet lidt andre havdyr, der kan være med i legen, når E folder sin fantasi og viden om livet under havoverfladen ud i indviklede rollelege.

E elsker også Playmobil, så der kommer også lidt nyt til samlingen. Faktisk er hun mere vild med det end hendes søster, og det kan godt være, der er nogle alders-anbefalinger, men dem ser E stort på. Hun elsker allermest det ‘rigtige’ Playmobil og har helt styr på alle de små dimser og dutter. Jeg ved, at min søster har fundet en overdådig prinsessekjole fra Staterne til udklædningssamlingen. Det kommer også til at blive et stort hit!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tiny feet og tiden der forsvinder