Sommerfavoritter

Dagen før dagen

For to år siden sad jeg lige nu meget tilbagelænet i vores sofa, mens midsommerens aftensol sænkede sig over Østerbro og strikkede de sidste rækker på det tæppe, der blev Lillesøsters. Med småveer og en ret fin fejl indlagt i tæppemønstret.

Vi ventede på, at jordemoderen skulle komme og vi glædede os til at møde Lillesøster for allerførste gang på denne side af maven. Det er stadig en af de mest fantastiske oplevelser, jeg har haft. Hjemmefødslen, roen, fornemmelsen af kraft, kærlighed og glæde. Et lille, perfekt menneske, der missede med øjnene mod det dæmpede lys i soveværelset og roligt fandt sig til rette hud mod hud.

Nu bliver hun to. I morgen skal vi fejre hende med fest, kage og gaver. K har fundet det sødeste puslespil, hvor man skal matche dyremødre og deres unger og jeg har brugt mange, hyggelige timer på at skabe en dukkegarderobe til den smukkeste dukke, og jeg glæder mig til at opleve hende lege med yndige Leonora fra Así.

Nostalgi er uundgåelig på en aften som denne. Det er så banalt, men så sandt på samme tid. Miraklet ved at det lille, rynkede væsen bliver et lille menneske med en helt unik personlighed. At se hende gro og udvikle sig, interagere, omfatte sin verden med sin kærlige facon. Tilegne sig humor, viden, sprog. To år er forsvundet hurtigere end jeg er helt tryg ved. Dagene er muligvis lange af og til, men årene er så uendeligt korte.

dsc_0239

   

3 kommentarer

  • Heidi kjeldgaard

    Hjertelig tillykke med jeres smukke 2 årige tumling i morgen. Tak fordi vi nå følge med her på bloggen. Jeg ønsker jer alle en fantastisk dejlig dag i morgen❤️ Og du har helt ret- årene forsvinder som dug for solen ( især når man har børn) Jeg har født 4 dejlige piger og jeg synes kun lige den første er gået ud af skolen , men sandheden er at hun om 14 dage ca gør mig til mormor for 2.gNg og nr 2 følger efter til december , hvor hun får en lille dreng. Hvordan det lader sig gøre, nær jeg nærmest kun er omkring de 30 aner jeg ikke haha …. nej spøg til side

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi kjeldgaard

    Hjertelig tillykke med jeres smukke 2 årige tumling i morgen. Tak fordi vi nå følge med her på bloggen. Jeg ønsker jer alle en fantastisk dejlig dag i morgen❤️ Og du har helt ret- årene forsvinder som dug for solen ( især når man har børn) Jeg har født 4 dejlige piger og jeg synes kun lige den første er gået ud af skolen , men sandheden er at hun om 14 dage ca gør mig til mormor for 2.gNg og nr 2 følger efter til december , hvor hun får en lille dreng. Hvordan det lader sig gøre, nær jeg nærmest kun er omkring de 30 aner jeg ikke haha …. nej spøg til side -48 år er jeg( og det forstår jeg heller ikke helt) og vores 11 årige efternøler bor stadig hjemme mange år endnu og det er vidunderligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak for den dejlige kommentar – det må virkelig være en særlig oplevelse når ens egne børn får børn <3 Kan godt forstå du nyder efternøleren derhjemme også.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerfavoritter