Trekanttæppe med ‘fejl’

Jeg er langt om længe blevet færdig med det fine trekanttæppe (find opskriften hos dygtige Cecilie) – det har været undervejs i mange måneder. Det har været et skønt projekt at gå til og fra efter lyst, behov og overskud, og efter de første par rækker med trekanter strikkede mønsteret nærmest sig selv.

Nærmest, men tilsyneladende ikke helt. For i aftes, da jeg fik hæftet de sidste ender mens lillesøster lå og sov trygt i liften ved siden af, opdagede jeg at jeg har lavet en fejl næsten til sidst. Det kunne man måske sige var ærgerligt og noget, der burde trævles op og strikkes om – men ved I hvad? Denne fejl er min yndlingsting ved hele tæppet. Den er nemlig opstået torsdag eftermiddag mens jeg strikkede og strikkede og vandet var gået og veerne ganske, ganske stille gik i gang. Så fra nu af og for altid, når jeg ser den fejlen, så vil det være et minde om en dejlig, rolig eftermiddag og optakten til en helt igennem fantastisk fødsel.

Hvis man ikke må blive distraheret i sin mønsterstrik undervejs i en fødsel, så ved jeg ærligt talt ikke hvornår.

Apropos fødslen. Vi fik vores hjemmefødsel, og det var den mest viunderlige oplevelse og lige som vi kunne ønske os på alle måder. Intens og kort, men utroligt, utroligt god. Jeg er så småt igang med at nedfælde og samle tankerne til en decideret fødselsberetning, men den er ikke helt klar endnu.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram