Da Bean blev til Bean

Guide til at tabe sig i december

Disclaimer 1: kan indeholde ironi.

Disclaimer 2: metoden kan VIRKELIG ikke anbefales!

December er fyldt med fristelser – sødt, salt, fedt, vådt. Alt godt fra julebordet og slikskufferne. Der er nok en del, der pakker et kilo eller to på i løbet af måneden. Herregud, det skal nok gå, hvis man lever ret fornuftigt resten af året.

Jeg har derimod fundet en virkelig enkel og meget effektiv måde at smide et par decemberkilo i to enkle trin.

Trin 1: Bliv syg. Helst en rigtig effektiv, ond omgang influenza. Lidt opkast kan smides ind efter behov. Det skal helst vare en uges tid, hvor du ikke har nogen synderlig appetit.

Trin 2: Når du er ved at være frisk, så skal du sørge for sygdom blandt dine nære. Et sygt barn er det, der sikrer mest effektivt vægttab. Når dit barn er sløj, så mister du også selv den appetit, der næsten var vendt tilbage.

Pro-tip: Hvis du er rigtig hardcore, så kan du lige smide en omgang mave-syge indimellem de to trin…

Og vupti. Så er du nede i dine skinny jeans på ingen tid.

Det var så lidt.

3 kommentarer

  • Heidi kjeldgaard

    Puha…. så hellere tage et par kg på, end være udsat for det I går igennem. Håber mindstemus snart får set bedre, så I alle kan holde en dejlig jul i “god ro og orden”

    Rigtig god bedring herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Ja, jeg vil bestemt ikke anbefale det 😉 Tak for tankerne. Der har heldigvis været gode tegn henimod aften, så det begynder at se lidt lysere ud.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Kjeldgaard

      Årh det var godt, der er lidt fremgang at spore… de bliver bare så hårdt ramt, når de er så små.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Da Bean blev til Bean