Strikkelisten

Et hurtigt lørdagstip: Billigere julekalendere fra LEGO og Playmobil

Hvis I også har et barn med en forkærlighed for Playmobil, så læs med her. Jeg opdagede nemlig sidste år denne webshop, der virkelig ofte har rigtig gode priser på alt muligt Playmobil. Det er på tysk og i euro, men så er det heller ikke sværere end som så.

Forleden var jeg med Bean i Fætter BR for at bruge et tilgodebevis, og barnet forelskede sig helt og aldeles i en Playmobil julekalender, som hun da også endte med at købe (og nu forudser jeg spørgsmålet ‘hvornår er det jul?’ hver dag frem til 1.12.!). Jeg har siden fundet den noget billigere på mytoys.de – og der er også en del andre julekalendere på tilbud.

dsc_0851

Bean havde også en Playmobil-kalender sidste år, og det var et kæmpe hit at åbne en låge hver dag med en ny del til et legesæt. Vores børn går ikke ned på søde sager i forvejen og slet ikke i december, så jeg synes en chokoladekalender er overflødig. (Den dobbeltmoralske mor vil til gengæld nødig undvære sin egen lakrids-kalender!) Lillesøster er for lille til at forstå det, så der er ingen kalender til hende, men Bean glæder sig. Jeg elsker at kalenderen kan bruges efterfølgende også, og delene fra sidste års julekalender indgår i legen på lige fod med alt Beans øvrige Playmobil.

dsc_0850

^^Det fine langbenede rensdyr med glimmersko er fra Medusa (gave) og skal pynte på Beans værelse i december. Playmobil-kalenderens med et eventyrligt prinsesse-snelandskab kan hun næsten ikke vente med at gå igang med!

Webshoppen har i øvrigt også LEGO og Barbie og masser af andre legesager til fine priser.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Strikkelisten