[VIND] Fischer-Price og noget om speltmødre
[ANNONCE – KONKURRENCE]
– scroll ned til slutningen af indlægget for at se konkurrencen –
Bean har to stykker legetøj, der er batterier i. En lille Oluf, der kan synge og en Bosch-skruemaskine i lege-værktøjskassen. Det er med fuldt overlæg, at hun ikke har andet og mere. Vi har faktisk direkte frabedt os den slags legetøj. Det er måske meget speltagtigt, men hverken Jonas eller jeg orker at have huset fyldt med bip og båt-lyde. Og Beans lege savner ikke batteridrevne effekter. Hun laver selv alle de lyde, der skal til. Træ-kaffemaskinen siger ‘brrrr’ gennem Beans mund, når den brygger kaffe til os – og bilerne kører fint med håndkraft.
Vi er også med vilje gået uden om alt for farvestrålende legesager. Ikke fordi der skal gå totalt Steiner i den, men fordi der er smukke og ligeså fine alternativer. Den holdning er gået i arv til Lillesøster, men fordi jeg har brug for, at hun af og til kan ‘passe sig selv’ mens Bean for eksempel skal have hjælp til at få tøj af og på/børstet tænder/tørret numse, så takkede vi ja til at teste et legetæppe fra Fischer-Price. Komplet med pangfarver og lydeffekter.
Jeg tror, det bliver lidt mere interessant for Lillesøster, når hun bliver ældre og ‘kan’ mere. Indtil videre kan hun mest bare kigge på tingene, og så lykkes det hende faktisk at bokse så meget til den hvide tiger, at den begynder at spille. Det er hun dog ret uimponeret over.
Jeg kommer aldrig til at synes, at sådan noget legetøj er pænt. Men jeg må erkende, at det er gennemtænkt og detaljerne er i orden. (Og jeg ved, at mange andre er af en anden holdning end jeg.)
Indtil videre kan min æstetiker dog glæde mig over, at Lillesøster får lige meget ud af det farvestrålende, effektmættede legetæppe som det smukke trælegestativ (fra Moulin Roty, hvis nogen skulle spørge), vi selv hænger alderssvarende legetøj fra.
Hvis du eller dit barn er til farvestrålende børnelegetøj med effekter, så kan du vinde en vaskeægte klassiker her – nemlig et aktivitetslegetøj med pop-op effekter som en del af os nok kan genkende i en eller anden form fra vores egen barndom. Det kunne måske være en advents- eller julegave?
For at være med i konkurrencen skal du lægge en kommentar og fortælle mig, hvem der skal have legetøjet 🙂 Du er altid velkommen til at følge med på Facebook og Instagram, men det er intet krav. Bare god karma (og jeg synes det er så hyggeligt) Jeg trækker en vinder næste søndag.
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
Den vil min søn Theo gerne vinde. Han bliver et år lige om lidt, og har forelsket sig i en lignende dims hos sin nye dagplejemor. Jeg er sikker på, at han også gerne vil have en herhjemme 🙂