Fødselsberetning - den perfekte hjemmefødsel

Jeg havde glemt…

Før jeg remser alt det op, jeg havde glemt, så skal jeg lige huske noget: tusind tak for alle jeres dejlige, varme lykønskninger og kommentarer. Ikke mindst til min fødselsberetning. Jeg er klar over, at jeg er velsignet, når det handler om at føde, og jeg lover, at det er noget, jeg værdsætter. Meget højt endda. Jeg har læst samtlige kommentarer, og jeg har en plan om at svare, men det bliver ikke lige nu. 

… hvor fantastiske den nyfødtes knirkelyde er. Og hvor skægt det ser ud, når de dér pupiller og øjne er lige lovligt svære at styre.

… hvor decideret ubehageligt det er at føde moderkagen. Seriøst. Fødslen burde slutte med barnet. Det er en ommer, evolution.

… efterveerne. Eller. Dem har jeg ikke som sådan glemt, for jeg havde kun ganske få (som jeg bemærkede) efter Beans fødsel, men denne gang varede de lige et par dage. På den anden side smart med efterve-smerte til at aflede opmærksomheden fra ømme brystvorter og hårde babygummer.

… hvor absurd det ser ud, når mælken løber til. Det ligner Tori Spellings motorvej fra 90’erne – boob job gone bad. Heldigvis tog det kun et døgns tid, før mælkeproduktion og lillesøster havde indrettet sig efter hinanden, så jeg slap for diverse udmalkninger og massage af mælkeknuder.

… at det faktisk ikke kun er brystvorterne, der er ømme i ammeopstarten. Det er HELE området, der føles som om, det har fået tæv.

… at man ikke bouncer direkte tilbage i sine før-graviditets bukser med mindre man er kronprinsesse. Denne gang er maven også lidt længere tid om at forsvinde og der er markant mere polstring på bagdel, hofter og lår. Så. Jeg gemmer alle bukserne væk et par måneder endnu og glæder mig over, at jeg også har tøj med elastisk linning og i jersey.

… det ret godt tænkte hormonrush, der betyder at man kan klare sig med sporadisk søvn den allerførste tid. Dér har evolutionen haft fat i den lange ende.

… hvor absurd hurtigt tiden går. Den går også hurtigt med en 3-årig, men det er det rene vanvid, når vi taler i børn under et år. Lillesøster er en uge gammel i dag, men jeg synes jo kun lige jeg har fået hende i armene for første gang. Pause-knappen? Er der nogen, der rækker mig den?

… duften. Åh, duften! Hvis man kunne købe destilleret duft af spædbarn, så tror jeg ikke, der var krig i verden. Det er kærlighedsmagi i sin absolut reneste form og jeg kan slet, slet ikke få nok.

ostfronten lately
^^2 dage efter fødslen og en rund ’22-ugers’ mave // Dadel-mandel kugler med kakao og hindbærdust. Næsten sund og ret nærende ammesnack. // Lykke pt. I // Lykke pt. II. Småbitte fødder er muligvis det kæreste i verden. 

Jeg kan ikke helt holde nallerne fra hverken blog eller instagram, men der kommer til at ske mest ovre på @ostfronten så kig med på glimt fra barselsboblen

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

   

2 kommentarer

  • Sabrina

    Det er en fornøjelse at følge med- tak fordi du deler.
    Jeg har selv termin midt August og jeg kan slet ikke vente nu.
    Stort tillykke 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lou

    Sikke et dejligt indlæg, er frem til at det bliver min tur 🙂 Selvom nogle af tingene er lidt pinefulde, så vil man jo ikke være foruden!

    Kh Lou

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fødselsberetning - den perfekte hjemmefødsel