Lillesøster. Dag 18

I går var min officielle terminsdato, men lillesøster er allerede 2,5 uge gammel. Det er ret vildt at tænke på at jeg teoretisk set stadig kunne være gravid. Jeg synes allerede, lillesøster ser anderledes og større ud end på sin fødselsdag d. 17. juli.

De første 14 dage med Bean husker jeg som en tåge af nedrullede gardiner, mad fra fryseren, konstant årvågenhed og næsten ingen søvn. Bean sov i cyklusser på omkring 30-40 minutter og var meget vågen (og ammende) derimellem. Hun var ekstremt vanskelig at få til at sove og dertil var hun absurd lyd-følsom.

Jeg ved godt, at den populære holdning er, at man kan lære børn at sove fra alt. Well, alle der har haft et barn, der vågnede, når nogen gik med for tunge skridt i trappeopgangen eller man kom til at sætte et krus for hårdt mod bordet ved, at det ikke passer. Allerede da vi var på barselshotellet og Bean var 1 dag gammel, vågnede hun så let som ingenting, og derfor listede vi rundt og talte meget, meget sagte de første måneder af hendes liv. Jeg tør godt vædde på, at alle ville gøre det samme, hvis de havde haft en Bean. Når hun ENDELIG sov, gjaldt det om at få hende til at sove så længe som muligt.

Lillesøster sover fra det hele. Bogstaveligt talt. Hun sover fra sin storesøster, der hopper, råber og hælder en kurvfuld Lego ud på gulvet lige ved siden af hende. Hun sover fra kaffemaskiner og skramlende tallerkener. Og hun sover længe! 3 timer i streg flere gange om dagen (og natten) er ikke usædvanligt, hvilket betyder at jeg har overraskende meget overskud.

Når hun er vågen, er hun opmærksom og undersøger sine nære omgivelser med blikket. Hun holder øjenkontakt og som det sidste nye har hun fået lyde, der minder om ‘rigtig’ babypludren. Hun kan også græde, men gør det kun sjældent og kun i ganske korte intervaller. Egentlig er det mest enkelte udbrud med grædelyde, hvis maden ikke kommer hurtigt nok, der er luft i maven eller det tager for længe at blive skiftet. Når hun bliver vred eller ked af det over førnævnte, så er det på en helt anden måde end Bean. Lillesøsters gråd er langt fra så insisterende, desperat og voldsom som Beans. Jeg håber ikke, at Nemesis læser med, for hold nu op, hvor ville det være fantastisk ikke at have en kolik-baby denne gang. Både for lillesøsters, for vores og for Beans skyld.

Nåja, og så falder hun også ret let i søvn. Det er nærmest for godt til at være sandt, og jeg er sikker på, der kommer faser og tigerspring fremadrettet, hvor piben får en anden lyd. Men jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre eller lettere start på livet som mor til to end lillesøster har givet os.

Da Bean var baby, så talte Jonas og jeg ofte om, at vi glædede os til hun blev lidt større og kunne dette og hint. Gynge, kravle, sidde, stå, gå, tale… Nu ved vi, hvor hurtigt det hele går, og vi har allermest lyst til at kunne fastholde tiden som den er nu og lade alting foregå i slowmotion. Vi har intet behov for andet end at have en lillebitte, sød, blød baby, og vi gør vores allerbedste for bare at nyde hende som hun er lige nu og lade resten af verden flyde afsted uden for.

^^2 uger gammel og til fest

Kraven er så sød og lynhurtig at strikke. Opskriften kan findes gratis HER

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram