Kvinder, ambitioner og skæve tal på toppen

Der var engang en ung kvinde, der elskede at studere. Hun elskede sit fag, at fordybe sig i sit felt og at bruge tid blandt dygtige mænd og kvinder, der forskede i netop dette særlige felt. Hun elskede specialeprocessen og at bruge et år af sit liv på at (konferens)forske og skrive godt 100 sider. Den unge kvinde ville gerne være forsker. Hendes ambition var at bruge sit liv på at blive klogere og finde og formidle ny viden om et smalt og relativt ungt felt med masser af muligheder for landevindinger. Den unge kvinde var mig. Jeg elsker stadig kunsthistorien og er stadig voldsomt fascineret af det neuroæstetiske felt. Men jeg tror aldrig, jeg kommer til at forske indenfor...

Når mænd bliver fædre

Dads are most ordinary men turned by love into heroes, adventurers, story-tellers, singers of song. citat: Pam Brown Jeg tror ikke, der er noget andet end Bean selv, der har givet mig en så gedigen kærlighedshammer lige i hovedet som synet af Jonas med hende i favnen. Helt nybagt og helt akavet og ude på det dybeste vand, han nogensinde havde været. Eller synet af ham nu, når han leger og tumler med hende. Griner med hende. Kigger på hende helt forelsket. Når hun gør noget helt ustyrligt sødt, sjovt, kærligt eller tosset og vi får øjenkontakt med hinanden – og bare ved, at den anden tænker nøjagtigt det samme som éen selv: Hvor er vi priviligerede og heldige, at netop vi...

Månedens Strutmave

Inde på det dér arbejde (hvor jeg nu officielt har 4 arbejdsdage tilbage inden det hedder barsel!) er jeg Månedens Strutmave – så læs med på Struts blog, mestforgravide.dk, hvor jeg fortæller om at være gravid for anden gang, om hvordan vi fandt ud af det og hvad jeg synes er helt igennem uundværligt. Her er et uddrag: Både Jonas og jeg har i hele vores voksenliv været klar over, at vi gerne ville have børn, og der gik ikke længe fra vi mødte hinanden, før vi hver især blev enige om, at de dér børn – dem ville vi gerne have sammen. Dog ventede vi lige et par år med projektet, så vi dels fik mulighed for at lære hinanden...

Threenagers og selvkørende børn

‘Terrible twos’? Ikke her i huset. For Jonas og jeg var perioden fra Bean blev 2 til omkring hendes 3-års fødselsdag den relativt letteste i vores forældreskab indtil videre. Derimod er der fuld skrue på selvstændigheder herhjemme, og for relativt nylig faldt jeg over betegnelsen ‘threenager’. Den er uhyggeligt præcis, for de kampe, vores lille dame vælger at tage og måden hun gør det på, er ikke så lidt teen-drama-agtige. Samtidig bliver hun pludselig så moden og stor og selvkørende. Det er for eksempel ret fantastisk at være til en (i øvrigt virkeligt fin og hyggelig) barnedåb og kunne sidde og spise og samtale med andre voksne i ro og mag, mens barnet leger selv med en lille veninde. Løbende optankninger...

Ikke et ord om valget

Jeg har ikke lyst til at skrive om det her valg og dets resultat. Dels er der mange mennesker, der har en skarpere politisk pen end jeg. Dels bliver det mere end vanskeligt for mig at være så rummelig som de af mine venner og bekendte, der inviterer på #dialogkaffe for at forstå, hvor al frygten og fremmedhadet kommer fra. I stedet vælger jeg glæde mig over, at det er fredag. At jeg har 5 arbejdsdage tilbage inden jeg officielt kan gå på ferie-slash-barsel. At min søde, dygtige kollega og hendes lille familie har fået den drømmelejlighed, de har budt på. At Jonas kom hjem med østers, rejer og jomfruhummerhaler til en drøm af et fredagsmåltid. Og gik en lang aftentur...