Wanderlust

Jysk muld på væggen

For snart et halvt år siden rykkede jeg rundt på stuen, fordi der flyttede et nyt, smukt møbel ind. En kæmpe teaktræsskænk på 2 meter med masser af skjult opbevaring (og et indbygget barskab) fundet hos Æstetikken.

Det betød en omrokering i hele stuen – herunder en afmontering af hele vores kæmpe billedvæg. Billeder, som er hængt op løbende i et umage kludetæppe igennem de sidste 4 år. Indtil videre er ingen af dem kommet op igen. De står (stadig) på gulvet ved siden af skænken og venter på, at vi får taget os sammen til at tage en beslutning. Jeg kigger på den hvide væg og overvejer stadig. Hvad har jeg lyst til. Hvad kan rummet bære.

I mellemtiden har jeg købt et enkelt nyt værk. Og en ny, smuk egetræsramme. Jeg synes man skal kunne se, at vi bor to voksne hjemme hos os. En mand og en kvinde. Det er helt klart mest mig, der indrettet, køber dimser og planter og har en holdning til, hvordan der skal se ud. Det betyder imidlertid ikke, at Jonas’ tilstedeværelse skal være usynlig. Det er den nu heller ikke. De 7 hyldemeter comics i væg-til-væg og gulv-til-loft reolen taler tydeligt om ham.

Ikke desto mindre er vores nye fotokunst valgt med udgangspunkt i Jonas og hans ophav. Vi har nemlig fået ‘Jysk Muld’ på væggene. I Foto Factorys drømmeagtige og samtidig enormt jordbundne udgave. Jeg er blevet mæt at plakater og tryk med statements og ord. I stedet længes jeg mod billeder. Både de æstetiske og de visuelt udfordrende. Jysk Muld er vist mest det første. Og det er helt ok, for som den er præsenteret nu – på skænken stillet sammen med et kunstprint af en skøn kvindebagdel – er de to billeder hinandens kontraster og italesætter hinanden på en interessant måde. I al beskedenhed.

jysk muld

Lampen er fra Søstrene Grene, væguret er fra Kähler, glasvasen fra IKEA, træstabelklodserne fra Wooden Story (gave) og skænken fra Æstetikken. 

Jysk Muld og tilhørende ramme er fundet hos Just Spotted (og jeg har helt selv købt og betalt begge dele 😉 )

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Wanderlust