Hvad mødre gør for deres børn

Moderkærligheden er en underlig størrelse. Den er der bare, lige pludselig, sammen med et instinkt, der ikke er til at undertrykke, og som er enhver løvinde værdigt. Et intenst, altoverskyggende behov for at tage vare på sit afkom. Jeg tror først, man for alvor forstår omfanget, første gang man selv oplever det. At få sit barn i favnen er en overvældende oplevelse. En bølge af ansvar, der kan føles kvælende til tider, men som for evigt er en del af min eksistens, og som kommer rullende i større eller mindre voldsomhed igennem resten af mit liv. Det kan godt være, at ammehjernen glemmer ordet for køleskab, men den registrerer de mindste ændringer i barnets tilstand og humør. Moderskabet er fyldt...

Milepæle og små mirakler

Så skete det. For første gang nogensinde. Vi har været tæt på flere gange, men det er aldrig blevet helt gennemført. Før nu. I nat sov lille E hele natten i sin egen seng uden at vågne op og kalde en eneste gang. Hun sov til 6.15, hvorefter hun med glad stemme kaldte på “Moar. Min moar” og var mere end klar til at komme godt igang med dagen. ^^Sødeste, kærlige lille E, der slæbte den lille stol hele vejen fra stuen ind i soveværelset for at synge Aaakjærs ‘Stille, Hjerte’ for sin dukkebaby. Præcis som jeg gør, når hun selv skal sove. I øvrigt iført vaskeægte hjemmehyggetøj i vores yndlings-økologiske merinould fra Roots&Wings. Bodyen er en str 18 mdr...

Terrible two’s

Jeg skal da lige love for, at lille E er blevet en vaskeægte to-årig med alt, hvad det indebærer af højdramatiske humørsvingninger. Det skete nærmest dagen efter hendes fødselsdag, og nu går der nærmest ikke en dag uden hun smider sig i raseri på gulvet, råber og skriger og generelt bare er en bølle. Hun er begyndt at stikke af, når vi er ude og lytter ikke, når vi siger stop, når vi er ude at gå. Det er ikke bare vældigt irriterende. Det er også farligt. Ingen af os mindes, at det vi oplevede de sagnomspundne og frygtede ‘terrible two’s’ med K – hun gik til gengæld all in på at være ‘threenager’, da hun ramte sin tre-års fødselsdag....

Tillykke lille E – to år i dag

Ikke så mange ord i dag. Bare billeder og minder, der er igang med at lagre sig efter en rar og kærlighedsfyldt 2 års fødselsdag. Min yngste datter har elsket det hele. Hun har nydt sangene, flagene, opmærksomheden. Leget med gaver og krammet nogle af sine allerbedste mennesker. Spist kage, sovs og kartofler i rå mængder. Gået omkuld – mættet af dagens indtryk. Nu sidder vi voksne tilbage i stuen. Taknemmelige. Over at have lille E i vores liv. Over at hun valgte netop os dengang hun blev til. For at lære hende at kende, for at blive lukket ind i hendes verden og modtage de blødeste kram, jeg har modtaget. For hendes hengivenhed over for sin søster. For at...

Dagen før dagen

For to år siden sad jeg lige nu meget tilbagelænet i vores sofa, mens midsommerens aftensol sænkede sig over Østerbro og strikkede de sidste rækker på det tæppe, der blev Lillesøsters. Med småveer og en ret fin fejl indlagt i tæppemønstret. Vi ventede på, at jordemoderen skulle komme og vi glædede os til at møde Lillesøster for allerførste gang på denne side af maven. Det er stadig en af de mest fantastiske oplevelser, jeg har haft. Hjemmefødslen, roen, fornemmelsen af kraft, kærlighed og glæde. Et lille, perfekt menneske, der missede med øjnene mod det dæmpede lys i soveværelset og roligt fandt sig til rette hud mod hud. Nu bliver hun to. I morgen skal vi fejre hende med fest, kage og...