Tre ubehagelige efterfødsels-momenter, jeg havde glemt

Lillesøster er nu 5 dage gammel og vi øver os stadig i at være en familie på fem. Pigerne elsker deres nye søster, og jeg glemmer aldrig udtrykket i deres ansigter, da de så hende første gang. Ærefrygt og kærlighed blandet sammen med forundring og forsigtige, små kys på hendes pande. Til gengæld reagerer de i forhold til os og sig selv og indbyrdes på måder, der tester den smule af overskud, vi ikke har. Det er en stejl læringskurve for os alle. Jeg er igang med mentalt at skrive min fødselsberetning og jeg glæder mig til også at få den skrevet ned i virkeligheden også og at kunne dele, men det tager altid lidt tid at få det hele...

Til mine elskede piger – tak for jer

Der er mange ting i livet, man kan ønske at gøre om – ønske sig anderledes. Vi er mennesker. Vi begår fejl, vi træffer forkerte beslutninger. Men jer? Aldrig jer. Uanset hvor træt og presset jeg har været, har I altid givet mening. Fra første sekund, jeg mødte jer, til mit sidste åndedrag. Så dette er til jer. Mine elskede piger.  Tak fordi I altid bringer lyset med jer. Selv når I har våget 20 gange på en nat eller udfordret os allermest. Et dybt åndedrag giver klarheden igen og med den sandheden. Det er min og jeres fars sandhed, at I er de vigtigste mennesker i verden. Der er ingen, jeg elsker højere end jer. Ingen andre, jeg elsker...

Denial of the fittest – sidste dag i dagplejen

I dag har (slet ikke så) lille E sidste dag i dagplejen – på onsdag begynder livet som børnehavebarn. Det er ikke ligefrem en overraskelse, eftersom vi har kendt datoen siden vinter. Alligevel er det kommet bag på mig. Eller, måske har jeg rettere fortrængt det. Men om en lille time er der ikke mere fortrængning. Der sidder vi om bordet med bolle-dame med glasur og friskskåret frugt og den fine farvel-ceremoni, vi allerede har prøvet en gang tidligere. Jeg kan ikke udtrykke med ord, hvor fantastisk et sted, pigerne har tilbragt deres tid væk fra hjemmet. Det rareste sted. Hjertevarmt, hyggeligt, omsorgsfuldt og med tid og overskud og omhu og en ægte arbejdsglæde. De tre dejligste mennesker, der oprigtigt...

Selvforståelse, tigerspring for 2-årige og at vokse over natten

Mon ikke de fleste efterhånden har hørt om konceptet med tigerspring? Mentale udviklingsspring, der starter omkring barnets 5. uge og beskrives og forklares så fint i bogen Vidunderlige Uger, som vitterlig var en redningsplanke for især for mig da K var baby. Hun var som base line meget langt fra det, man kan kalde et nem baby, og når hun i perioder var endnu mere vanskelig at stille tilpas, var det en kæmpe hjælp for mig at se, at hun faktisk passede som fod i hose i bogens beskrivelse af udfordringer og udvikling. Udviklingsspring stopper ikke ved halvandet år, men bogens studier stopper i denne alder, og herfra er der også andre faktorer, der spiller ind, så det fra nu...

Det sørgeligste i verden

I øjeblikket er min yngste datter i et mere stille humør end vanligt. Ikke hele tiden, for der er masser af spilopper og grin i hende også. Men der er en melankoli og lettere til tårer end hun plejer. Det er ikke den slags tårer, der kommer af vrede og frustration eller smerte. Det er en stille gråd. Det er en gråd og et behov for at sidde tæt, der udløses af en bog, en sang eller en tanke. Jeg tror, hun er igang med at udforske og lære sørgmodigheden at kende. At blive fortrolig med den slags følelser og lære at håndtere dem. Forleden ved spisebordet startede en fjollet tanke med at blive så trist, at det næsten ikke...