At lære at elske strømpepinde, lækkert sokkegarn og noget om prioriteter

Jeg ved, det er lidt sporadisk med indlæg i øjeblikket – jeg forsøger, men tiden slipper fra mig, og der har også været et par andre udfordringer, som jeg måske kommer til at fortælle lidt mere om. Jeg er imponeret over, at I stadig holder ved derude – og taknemmelig også. Nu har der imidlertid fundet tid til et indlæg i den lettere boldgade – om strik. Jeg har aldrig været fan af strømpepinde. Jeg synes simpelthen, det er noget bøvl at strikke på. At skifte pind hele tiden. At forsøge at undgå ‘riller’ i strikken, hvor overgangene er. I stedet har jeg som regel brugt at strikke på to rundpinde til ærmer (læs hvordan HER) eller brugt helt korte rundpinde på 20 cm.

Men. I løbet af foråret er det lykkes mig at få et noget bedre forhold til strømpepindene. Om det helt er blevet til kærlighed, er nok at strække mig, men jeg er i al fald ikke træt af dem længere.

Jeg har strikket en lille håndfuld sokker i forskellige stile, størrelser og farver i løbet af de sidste måneder. Alle på strømpepinde 2,5. Det har været et nussearbejde, men også fyldt med kærlighed, og den langsomme proces i mønsterstrik på små strømpepinde har været en øvelse i zen. For der er jo også fordele ved at arbejde på 5 pinde i stedet for en rundpind. Det er nemt at markere mønsterdele, for og bag, når man kan opdele maskerne på hver deres pind, og så slipper man af med mange maskemarkører.

Der er SÅ mange strømpeopskrifter derude, og jeg mangler stadig at finde en god én, der går fra tåen og op, men indtil videre er jeg nu ganske godt tilfreds med resultaterne af det tilblivne. Ikke mindst på grund af garnet. Jeg har strikket alle forårets sokker (eller, strømper er det jo nok snarere) i Onions nælde-sokkegarn (se deres udvalg HER)

Det er både lækkert og blødt at arbejde i og jeg er stor fan af at undgå kunststoffer i blandingen, hvor slidstyrken kommer fra nældefibre i stedet for polyester eller nylon.

Det største projekt var herresokkerne. En opskrift fra min mormors strikkehæfter fra 1950’erne, og de er blevet SÅ fine, selvom jeg næppe nogensinde igen kommer til at brodere maskesting i tern på sokker. Jeg siger det bare.

Så strikkede jeg et par karamelfarvede med mønster til mig selv, som jeg har gået virkelig meget i hele foråret

– og det fik min ældste datter til at ønske sig hjemmestrikkede sokker i fødselsdagsgave. Det fik hun naturligvis. Både fra mig og fra sin mormor. Planen er at den snart 4-årige også skal have et par sokker.

Det griber øjensynligt let om sig, sådan noget med at strikke sokker, så jeg har også haft et par solgule i et mere enkelt, men ikke mindre fint mønster på pindene. Og med lidt indstrikket bling også. Det skal man aldrig gå ned på, jo.

Bortset fra de ternede herrestrømper har jeg fundet alle mønstre med mønsterstrik ganske gratis i Drops’ store katalog HER

Nu holder jeg en kort sokkepause, fordi jeg blev fristet over evne til at kaste mig ud i et større egostrik-projekt, da Mette fra PetiteKnit kaldte på en KAL (knit-a-long) til sin kumulusbluse. Det var skubbet til at komme igang igen og få brugt noget silkegarn, der har ligget og ventet i flere år. Den skal jeg nok vende tilbage med et par ord omkring også.