Et kys, et kram og et stille håb

Ting, man kun gør for sine børn

Der er nogle ting, man gør for sine børn, men ingen andre mennesker i verden. For eksempel er det kun mine børn, der kan slippe levende fra at holde mig vågen kontinuerligt i løbet af natten – i flere år i træk.

Der er heller ingen andre mennesker i verden end mine børn, jeg vil lade lægge deres opkast-tilsølede krop og ansigt ind mod mig og min lyse striktrøje og putte sig tæt ind mod mig. Ingen andre, jeg ville møde fuldt i omfavnelsen. Alt imens jeg husker at trække vejret med munden frem for næsen.

Lillesøster vågnede i går aftes omkring halv ni og kunne ikke finde ro igen. Hun blev ved med at klynke og vende og dreje sig. Efter 20 minutters forgæves ekstra-putning, mens jeg i mit stille sind begyndte at blive lidt irriteret, kom der en ny lyd. En lyd og så en hel masse mere. Det lille menneske brugte resten af aftenen og de første timer af natten på at kaste alt op, der var i hende.

Hun var så lille og træt og trist, at det var hjerteknusende at være vidne til. Hun forstod ikke, hvad der skete. Hun forstod bare, at det ikke var rart. En lille lyd lød fra gangen sent om aftenen en halv time efter 3. lagenskift – og en lille, bleg pige stod og holdt fast ved væggen mens hendes lille krop skilte sig af med maveindhold, den ikke havde mere af. Lille, lille menneske. Hun havde ikke mere i sig. Ikke mere gråd. Ikke mere overskud. Hun puttede sig udmattet ind mod sin far, mens jeg tørrede mig selv og gulvet af, skiftede bluse og bukser, skyllede det værste ud af mit hår og hentede hendes dyne. Så fik jeg hende ind mod mig, og hun lagde sig til at sove med sit hoved mod mit bryst. Slap og udmattet og lydløs.

Lillesøster, Frederikke Brostrup

Hun har været træt i dag. Glad og heldigvis helt rask, men træt af en lang, urolig aften. Bean og jeg tilbragte hele eftermiddagen med at tegne pålægschokoladeæsker under kyndig vejledning fra Peter Madsen (som man kan se i min Instastory), mens Jonas og Lillesøster sov middagslur sammen og efterfølgende trillede en lang tur i Bugaboo’en – de rundede ikke mindre end to søer og så på en hel masse af vores by-fugle og legepladser undervejs, drak kaffe, spiste minimuffins og nød hinandens selskab. Den sidste uge har det handlet om Mor med stort M for Lillesøster. I aftes – efter en skøn udflugt sammen og noget kvalitetstid – efterspurgte hun far til puttetid. #alterlove

   

3 kommentarer

  • Helle

    Av av av :-/ Din beskrivelse af lillesøster, det lille menneske, der stod der bleg og udmattet, gik lige i tårekanalerne :'( Rigtig god bedring med hende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Tak for det. Det gjorde også ondt på mig at se hende sådan. Hun har heldigvis haft en dejlig dag i dag – hygget, grinet, spist helt normalt og drukket en hel masse væske. Det er ret imponerende hvordan børn kan blive raske over night igen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Åh det stakkels lille pus dog! Sikke en ærgerlig nat for jer alle sammen. Men hvor dejligt at hun var frisk nok til noget far-kvalitetstid dagen efter

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et kys, et kram og et stille håb