• Caroline Jacobsen
  • Triplets of Copenhagen *
  • Fit Mom
  • Østfronten
  • ···
Minimal Monday: Digitalt rod #2

15 måneder med verdens allerbedste Lillesøster

I går blev Lillesøster 15 måneder. I et og et kvart år har hun været ‘earthside’ og i løbet af den tid har hun udviklet sig fra et spædt, krøllet væsen styret af impulser og instinkter til at blive et miniature menneske med holdninger, meninger og kærlighed i overflod.

Jeg har vitterlig aldrig kendt et andet menneske, der deler så gavmildt ud af kram, kys og kærtegn. I al fald ikke i ædru tilstand! Hengivenheden og kærligheden til hendes storesøster skinner igennem alt, og at se de to sammen er hjertesmeltende kært. De nyder hinandens selskab langt det meste af tiden – læser bøger sammen, leger fangeleg, nusser og griner.

Lillesøster ammer stadig. Det første, der skal ske, når vi kommer hjem om eftermiddagen er ‘mam-mam’. Hun er begyndt at trække i blusen for at komme til, og hun kan næsten ikke være i sin egen lille krop af glæde, når hendes spørgsmål bliver besvaret med et ja.

dsc_0708

 

Hun elsker at læse bøger. Elsker, elsker, elsker. Vi læser. Hver eneste dag. Dyrebøger, hvor lydene efterhånden er på plads. Pegebøger med ting fra hendes verden og dagligdag. Barbapapabøger. Lotte-bøger. Alle bøger er gode bøger i Lillesøsters optik.

Hun elsker klistret mad. Moset, klistret mad med sovs (og ketchup), der sidder godt fast på skeen er et hit.

Hun elsker at sove. Det er helt surrealistisk at opleve efter at have kæmpet med en søvnfornægter i knap 3 år. Lillesøster kravler selv ind i seng, når hun faktisk gerne vil puttes. Med glæde og med grin lægger hun sig og bliver puttet og nusset med. Jeg putter hende stort set altid med en godnat-tår, og generelt er 15 minutter længe at bruge på en putning.

Hun øver sig konstant og hele tiden i at stå op i fri dressur. Hun kan klatre op i sofa og lænestol (!) og går efterhånden ret hurtigt langs møblerne og med os i hænderne. Et halvt skridt er det blevet til af og til, men hun stoler ikke nok på sine evner endnu til helt at slippe og forsøge at gå.

Til gengæld forsøger hun gerne at tage sine egne sko og huer på, og hun klæder sig ud i sin søsters fine sager.

Hun siger tydeligt til og fra, og hun forstår en hel masse af hvad vi siger. Især, hvis det handler om kram og om mad.

Hun er afbalanceret (for det meste) og tryg og ingen af os har oplevet hende være urolig omkring fremmede. Hun vrider sig af begejstring når vi kommer ned i dagplejen og suser henover gulvet for at hente en yndlingsbog til sin yndlingspædagog. Hun har slet ikke tid til at sige farvel til os, faktisk.

Hun er igang med at udvikle sin egen sans for humor, og udtrykket i hendes øjne er noget af det kæreste, når hun har fundet på noget skægt.

Om tre måneder, seks måneder og et år er hun og vi et helt andet sted. Et sted, tror jeg, der er ligeså skønt på sin egen måde, som dette er lige nu. Så, Lillesøster. Tak af hele mit hjerte fordi du valgte os. Vi ville aldrig have været dig foruden.

2 kommentarer

  • Johanne Emilie

    Er du crazy, et skønt ansigt hun har! De øjne dér, hun ligner simpelten bare én der er glad og mild af sind:)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Minimal Monday: Digitalt rod #2