Mødregruppe eller ej?
Første gang, jeg blev mor, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg da skulle være med i en mødregruppe. Vi skulle hygge, dele bekymringer, frustrationer og erfaringer og vores børn skulle hygge sammen.
Jeg fik også en mødregruppe med en flok kvinder, der – som jeg – var førstegangsmødre, akademikertyper og Østerbro-boere. Men der stoppede ligheden så også, så for mig blev mødregruppen aldrig det frirum og hyggested, jeg glædede mig til at skulle være en del af hver eller hver anden uge. Bevares. Det var fint, de andre var søde og der var intet af den træls mødrekonkurrence, man ellers har hørt om. Problemet var bare for mit vedkommende, at jeg simpelthen var et andet sted i mit liv end resten af flokken. Dels på grund af en ret markant aldersforskel med mig som yngste medlem og 8 år op til næstyngste mødregruppemor. Alder behøver naturligvis ikke betyde noget som helst, men jeg havde bare ikke rigtig andet tilfælles med de andre end vores nybagte moderskab, og det blev aldrig – for mit vedkommende – til den slags venindeforhold, jeg havde forestillet mig.
Det fandt jeg til gengæld i langt højere grad hos APA-holdet, hvor langt de fleste af os der gik til fødselsforbederelse fortsatte på efterfødselsholdet og et efterfølgende babymotorikhold. Her fandt jeg indtil flere skønne kvinder, som jeg holder kontakten med endnu og som jeg følte mig langt tættere på end min mødregruppe.
Denne gang er mit ‘mor-netværk’ markant større end sidst og derfor overvejer jeg faktisk, om det dér med en decideret mødregruppe er relevant for mig, eller om jeg bare skal tilkoble mig mommy-blog-mødregruppen, der består af nogle kvinder som jeg kender og holder af i forvejen. Der er også den forskel fra sidst, at jeg ikke er på barsel 24 timer i døgnet. Det er jeg, mens Bean er i børnehave. Resten af tiden er jeg jo ‘bare’ en helt almindelig mor, der også skal have et familieliv med rutiner, sengetider og hverdagsliv til at gå op på en ordentlig måde.
Måske jeg giver det en chance og møder en flok nye kvinder – men denne gang vil jeg ikke holde ved hvis ikke jeg reelt føler, jeg får nok ud af det. Sådan lærer man så meget om sig selv med alderen og erfaringen 😉
^^Helt uden for kontekst, men jeg er helt vild med hvor lykkelig Bean var for at måtte have bare ben og nye sandaler på i børnehaven i dag. Huen er en babyhue fra Poppy Rose, som Bean fandt i kassen med babytøj og lige kan klemme ned over hovedet. Cardiganen er en NoaNoa-model fra sidste år, kjole og flæsesokker fra H&M og sandalerne fra Angulus – fundet på udsalg hos Lille Figaro. I øvrigt. Hvis nogen er på udkig efter en rigtig god, inkluderende og lille børnehave på Østerbro, så er der plads hos ‘os’. Vi kan kun anbefale stedet, så skriv endelig, hvis du er nysgerrig.
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
Det med mødregrupper er aldrig helt nemt, især ikke når det er en som bliver sat sammen ud fra hvornår man føder (det kan selvfølgelig også være en fordel med alderssvarende børn).
Min erfaring er, at jeg til nummer 1 var i to mødregrupper (jeg var tilflytter til området og havde behov for netværk) den ene var vores fødselsforberedelse hvor vi var 5 som fortsatte med at mødes. Vi fik alle nummer 2 i perioden fra april 97 – jan 98 (de ældste er født i april og maj 94) det gjorde at vi egentlig ikke havde behov for så meget andet.
Ved nummer 1 var jeg også i en mødregruppe i vores lille by, den holdt et par år og ved nummer 2 var jeg i en mødregruppe med fødselsforberedelse, men den var jeg slet ikke i mentalt, også pga vi alle var forskellige steder i livet.
Men den førstnævnte mødregruppe er jeg stadig en del af, de 4 andre er nogen af vores tætteste venner (ja, vores mænd kender også hinanden og er med indimellem) – sidste år fejrede vi 20 års jubilæum