Putning, søvn, moderbindinger - og en (forsinket) vinder

Raging hormones – fripas til gravide?

Helt typisk, at lige som jeg har skrevet et indlæg om hvor dygtig Bean er blevet til at putte og sove, så har vi en aften, hvor putningen gik totalt i hårknude og barnet blev skruphysterisk og slet ikke kunne ‘lukke’ konflikten igen. Hvor vi fysisk var nødt til at tvinge hende ud af tøjet og i nattøjet. Børste tænderne. Bære hende i seng og bruge tid på at lade hende skrige færdig, og langt om længe falde til ro.  Pyha. Det hele tog dog stadig ‘bare’ 30 minutter, og hun vågnede glad, frisk og udhvilet til en helt og aldeles konfliktfri morgen.

Jeg var heller ikke en fest at være sammen med i går – åbenbart var der et særligt ondskabsfuldt graviditetshormon på spil. Som bl.a. sagde ting som ‘jeg kan godt forstå, du ikke skriver pænt, når du holder helt forkert på kuglepennen’ – ‘har du taget noget duft på, eller er det bare fordi du er ren?’ og ‘hvorfor skal du bare være så irriterende?’  til den (stort set) sagesløse mand. Altså, til mit forsvar, så holder han ikke på en korrekt måde på en kuglepen (eller noget andet skriveværktøj for den sags skyld), men det er ikke just en nyhed eller noget, der behøver påtales. Jeg skal nok tage mig af Beans skrive-øvelser, når vi kommer dertil. Desuden havde han lige været i bad OG duftede af mandeduft, hvilket han bruger once in a blue moon. OG han sagde altså alting på en irriterende måde…

Den slags opførsel er faktisk ikke ok, synes jeg. Som regel er jeg en meget venligsindet og omgængelig gravid (medmindre jeg er meget sulten eller meget træt) – men lige præcis i dag er Jonas nok relativt tilfreds med at befinde langt fra hjemmet sammen med kollegaer og med-censorer i det fynske. Så kan jeg forhåbentlig få det sidste af ondskaben ud af kroppen til aftenens yoga-session og komme hjem i total zen som en anden Gaia. Eller noget. Måske skulle jeg bare spise mere chokolade sådan i det hele taget.

raging hormones - raging panda

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Putning, søvn, moderbindinger - og en (forsinket) vinder