Navngivning
Vi havde simpelthen sådan en fantastisk dag i går.
På alle måder. Helt uden ironi.
Bean var et gennemført eksemplarisk barn (på trods af, at hun ikke sov mere end 1 time sammenlagt mellem kl. 10-19), og vi kunne nyde dejlig mad på bistro sammen med glade gæster med vågen og nysgerrig Bean. Der dog lige blev ret ked mellem forret og hovedret. Men det ville jeg nu også være, hvis jeg var a) ret sulten og b) havde en del maveindhold, jeg skulle af med. På samme tid.
Hun var yndig i sin mormor-strikkede, pastelgule kjole og meget opmærksom på de andre børn og stedet i det hele taget.
Efter tre retters lækker bistromad gik vi de 500 meter hjem til Andelen, hvor der var gaveudpakning og kagespisning.
Og jøsses, hvor blev hun begavet, barnet. Med mange, mange fine ting, en personlig halskæde, en flagstang, gode bøger, TrippTrapp-stol, (pænt!) legetøj og skønne Happy Lights.
Kagen (der endte med at veje omkring 240 kg og bl.a. indeholde 1 liter piskefløde, 500 g chokolade og meget andet godt) var blevet så fint dekoreret af Moster, der havde kastet sig over hjemmelavet fondant og udformet brombærblade i efterårsfarver (for der var også brombærmousse i kagen). Alle var (behørigt!) imponerede over synet og – heldigvis! – også smagen. Nuij, den var go’! Og heftig. Og der var meget af den, så ALLE blev nødet til at tage et stykke med hjem.
Nu med pynt (og sådan lettere computerredigeret…) |
Nu er der bare et lille hjørne tilbage, som Kæreste og mig kan nyde senere. Helle for det største stykke.
Gæsterne var glade, stemningen afslappet og alle lod til at hygge sig. Inkl. Bean. Og os. Hvilket var ret vigtigt.
Kan det blive bedre?
Tillykke med Bean! Det lyder som en helt igennem perfekt dag. Og nøj for en kage. Er voldsom kagesulten nu!