Funny Girl

Lillesøster er så sjov. Jeg elsker hendes personlighed – og de små signaturer, hun har. De detaljer i hendes adfærd, der er hendes ‘ting’. Den måde hun løfter skuldrene og sænker hovedet ned mellem dem på, når hun gør noget, hun ved er fjollet eller skørt.

Den måde, hun tilter hovedet til siden på og smiler stille, når jeg fortæller hende, at hun er dejlig og at jeg elsker hende.

Når hun finder på en ny leg og skriger af grin, mens hun igen og igen løber frem og tilbage til mig.

Hvordan hun lige nu er der i sin motoriske udvikling, hvor hun går og løber som en fuld mand. Som James i 90-års fødselsdagen spurter hun rundt i hele lejligheden. Maven først og med en let vralten. Tumlinge-swag.

Jeg elsker hendes latter. Den bobler nede fra maven og sprutter ud gennem smilende læber og glimtende øjne.

Jeg elsker, at hun finder på, at bamser, dukker og legetøj gør noget, de ikke må. Stiller sig på hinandens hoveder. På armlæn og på dukkehusets tag. Hvordan hun vifter med fingeren af dem og belærende siger ‘ej, ej’.

Hun er viljestærk og stædig. Kærlig, empatisk og en vandfald og pludren og rigtige ord.

Hun er helt sin egen.

… det husker jeg mig selv på, når hun endnu en nat karter rundt og kræver ‘mam-mam’. Når hun står op kl lidt i seks. Og når hun kaster sig ned på jorden i et raserianfald fordi hun ikke må stå på computeren med sine buttede ben.