Søstre

Der er ingen garantier, når det gælder børn. Ingen garanti for hvordan en fødsel kommer til at forløbe. Om man får strækmærker eller bækkenløsning. Om babyen eller barnet vil sove. Om amningen lykkes.

Det fortsætter hele livet, tror jeg. Det gør sig også gældende med søskende. Der er ingen garantier for at de gider hinanden (selvom de fleste gør).

Derfor er jeg uendeligt taknemmelig for det forhold, mine to døtre har. Fra første øjeblik, Bean så sin Lillesøster, blev hendes beskytter-instinkt vakt og det er vokset til en kærlighed og omsorg uden ende i løbet af de sidste 18 måneder. Fra hun som nybagt storesøster forstod og uden tøven accepterede at en andens behov var større med ordene: “Bare gå ind til Lillesøster, mor. Hun græder. Jeg kan godt selv sove.” til den selvfølgelighed hvormed hun lader sin søster indgå i sin hverdag, sit liv og sin leg. Når hun sætter sig spontant og læser med hende. Når vi voksne har travlt med at nå at få maden klar eller skal ud ad døren og Lillesøster vil have opmærksomhed – så er det Bean, der uden opfordring giver hende den. Fordi hun har lyst.

Når hun indbyder til leg og fjollerier og husker at hendes søster er meget mindre end hende selv. Når hun lader sig indfange og kilde og blidt minder sin søster om, at vi kysser – ikke bider.

Lillesøster har elsket Bean, siden hun fik øje på hende. Ingen kommer i nærheden af hendes søster. Hun er uden sammenligning det sjoveste, dejligste menneske i Lillesøsters univers. Undtagen, når hun er sulten eller bliver ked af det. Så er det stadig mor (og far), der er bedst. Hun følger i sin søsters fodspor dagen lang. Efterligner hendes lege og forsøger at gentage hendes ord. Ingen får Lillesøster til at le mere hjerteligt end Bean.

De vil hinanden og de søger hinanden. Uanset om det er til vild tumleleg eller en stille læsestund. Som dette øjeblik, jeg stjal mig til forleden. En mandag morgen med voksne, der ikke rigtig har tid, fordi der også skal laves morgenmad og gøres klar til dagen og ugen. En stor, der hjælper en lille op i sengen med yndlingsbogen og finder ro og hygge sammen. Et lille univers kun for de to. Nåja, og moren med kameraet i hånden…

Jeg elsker at se dem sammen. Og jeg elsker at de har hinanden. Nu og for altid.