Fredags-pral og pinseplaner

Reglen er, at man som forælder gerne må prale med sine børn. Især når man husker at lave en disclaimer, så dem, der ikke orker børnepral kan hoppe let og elegant videre. Jeg har været så stolt af mine to piger i denne uge, at jeg er nødt til at fortælle om det. Og det er jo også kun godt, der er en pinse forude til at fordøje alle indtryk og have lidt hyggelige planer på programmet.

Det har på alle måder været en af de mest heftige uger i rigtig lang tid. Der er sket utroligt mange forandringer og omvæltninger, men heldigvis allerflest af de gode, så dem lader jeg fylde her.

Mandag havde lille E sin allersidste dag som dagplejebarn, og det var så fin en afsked – selvom det er meget vemodigt og føles alt for tidligt at sige farvel til den dejligste dagpleje i hele verden. Hun tog det med ophøjet ro, helt bevidst om, at nu var hun på vej videre. Hun var markant mere klar end sin mor, kan jeg fortælle.

Onsdag havde hun sin allerførste dag i børnehaven, og hun havde sådan glædet sig til at være en Tyttebøvs. Hun kom smilende og tryg ind og satte sig med det samme ved siden af en pige, og gled ind i hendes leg. Hun fik lov at være med i en lille gruppe af de ældre pigers dukkeleg og hun undersøgte sine nye hverdags-omgivelser nysgerrigt og åbent. I går var hun der for første gang alene, og det var svært for hende, at jeg skulle gå, men efter et lille minut var hun igang med nye lege og nye børn, og hun havde madpakken med og var svært tilfreds med at skulle spise i børnehaven. Det var en meget stolt pige, jeg kunne hente efter et par timer. 

‘I morgen er jeg glad, når du går, mor’, fortalte hun på vejen hjem. Hvor jeg i øvrigt også blev bebrejdet, at hun ikke skulle sove i børnehaven med de mindste børnehavebørn. Det skal hun i dag, og jeg er spændt på at høre, hvordan det er gået, når jeg henter hende. Hun valgte nøje en sovebamse ud – min gamle, trofaste Siggy som jeg fik, da jeg var nyfødt og som har fulgt mig siden. Han er også en umanerligt dejlig bjørn. Hun viste stolt sin børnehave og plads og køleskab frem for sin storesøster, da vi afleverede i morges. Helt uden gråd og med et barn, der tydeligt signalerede, at jeg godt kunne gå. Hun var igang med dagen og legen.

Stemningen er så rar i den børnehave. Med voksne, der stråler af overskud og glæde og tid til børnene. Rammerne er ikke store, men de er hjertelige og jeg er ret vild med at de ikke har anden plan for indkøring end at følge det enkelte barns behov. Ikke noget med kassetænkning her. Ikke desto mindre lader det til, at min lille pige er blevet en fuldblods børnehavepige på bare et par dage. Bevares, hun er træt, når hun kommer hjem og trænger til rolige rammer og et ekstra kram, men det er kun forventeligt og forståeligt. Hun er helt klart en Tyttebøvs i sin egen selvforståelse på lige fod med sine nye børne-kollegaer. Og for sin søster, der er pavestolt af sin seje lillesøster.

Højdepunktet på ugen for K var onsdag, hvor der var besøgsdag i skolen. Her blev børnene delt op i deres klasser og fulgtes med deres kommende børnehaveklasselærer til en lille time i klasselokalet, mens forældre pænt kunne blive siddende til lidt information i gymnastiksalen. Hun havde valgt skolepigetøj og repeteret reglen med, at man rækker hånden pænt op – og hun kunne næsten ikke vente med at komme afsted. Jeg fik lov at komme med hende. Egentlig havde hun tænkt, at det skulle være hendes allerbedste yndlingsfar, men hun vurderede i sidste øjeblik, at det var en mor-ting. At det var mig, der skulle have lov. Det er en stor kærlighedserklæring. Da forældregruppen kom ned til klasselokalet, og K fik øje på mig, var skuffelsen ikke til at tage fejl af. Hun var slet ikke klar til at slippe skolen – men det var nok meget godt alligevel, for hun kunne næsten ikke holde sammen på sig selv, da vi først kom hjem. Al spændingen og glæden var blevet forløst i en sådan grad, at der knap var energi til aftensmaden.

Og nu er det pinseferie med den ro det altid giver at have en ekstra fridag. Jeg har planer om at tage forbi Finders Keepers i morgen eller søndag og lure på de mange fine sager, der altid gemmer sig her – og muligvis finde lidt babygodter også. Jeg satser på lidt tid til at strikke noget fint og nyt. Vi får endda også mulighed for at ses med gode venner denne forlængede weekend. Det er altid intentionen at ses mere med vores venner end vi gør, men hverdagen og livet og logistikken kan være vanskelig at få til at gå op. Desuden er det ret tydeligt for os, at pigerne også har brug for weekender med tøffetid. Det har vi reelt set alle sammen. Tid uden planer og tid til at tage dagen i det tempo, vi har behov til. Overskuddet og lysten til at fylde tiden med sociale arrangementer kan tids nok komme tilbage. For nu trives vi alle bedst med at have nogenlunde ro på og så glæder vi os desto mere, når vi har aftaler med dem, vi holder af.

Jeg håber også, I har rare pinseplaner – måske er der også andre af jer, der skal forbi Finders Keepers? Hvis I spotter en rundmavet type, så sig endelig hej! Det er kun hyggeligt.