Labour of love og kærlighed på finsk – et evighedsprojekt af et babytæppe

Noget strik tager længere tid end andet. Mon ikke de fleste strikkere har oplevet at have et projekt liggende, som bare ligger. Og ligger. Noget, som bliver fundet frem med mellemrum, men som tilsyneladende aldrig bliver færdigt? Sådan et har jeg. Jeg gik i gang med babytæppet til lillesøster i juleferien (!) og det er stadig et igangværende projekt, omend jeg nu er mere end 2/3 af vejen. I mellemtiden har jeg strikket en masse andre ting, og babytæppet er blevet nedprioriteret. Det skal være slut nu. Jeg gik i gang med det enkle Vinterbarn-tæppe, før jeg vidste om det var en lille pige eller dreng, der lå under mit hjerte. Jeg kan godt lide udtrykket og enkelheden, og det...

#stylethebump – smukke kjoler til graviditet og noget om ventetøj

Mange kvinder bruger en hel del tid på at lære deres krop at kende og derefter at klæde den på, så man kan fremhæve de allersmukkeste sider af sig selv. Det gælder givetvis også for mænd, men det har jeg ikke personlig erfaring med, så jeg holder mig til mit eget køn for nærværende. De fleste af os når en eller anden forståelse af hvilke snit og hvilken stil, der får os til at føle os bedst tilpas – og så bliver man gravid. Bum. Helt nye spilleregler og en helt ny, midlertidig krop. Nogle går all in på ventetøj. Andre nægter hårdnakket at skulle den vej. Og så er der alle os midtimellem, der finder det bedste fra begge...

En lidt særlig og ret anderledes morgen

Fire ud af fem hverdage er det mig, der står for morgenerne hjemme hos os. Jonas skal være klar til at møde sine elever klokken 8 – og eftersom dagplejen åbner på samme tid er morgenmad, påklædning og aflevering i mine hænder. Pigerne og jeg har en god rutine og tid til det hele. Jeg møder nemlig først klokken 9 på kontoret, der er knap 2 km væk i cykelafstand og begge institutioner ligger på vejen. I dag havde vi en anderledes morgen, for nogen ville gerne have lov at komme tidligt afsted og andre sov ukarakteristisk længe. Det var både skønt og lidt særligt for os alle. K ville så frygteligt gerne afleveres af sin far og prøve at...

Hvor heldig har man egentlig lov at være? Kan man have tre fantastiske fødsler?

Jeg vender blikket lidt indad i øjeblikket. Der er en barsel og dermed også en fødsel, der kommer nærmere, og det er slet ikke uventet for mig, at det medfører lidt tankemylder og overvejelser i generel forstand. Men en dum, lille jantelovstanke omkring mine graviditeter, fødsels- og barselsoplevelser har sneget sig ind denne gang. For hvor heldig har man egentlig, sådan reelt, lov at være? Jeg er blevet gravid på ganske naturlig vis og relativt hurtigt efter ‘projekt baby’ er startet alle tre gange. Alle graviditeter har været ukomplicerede med raske børn og rigeligt spark hver eneste dag (og nat) allerede fra omkring 16.-17. uge og jeg har ingen gener. Næseblod og nu mild halsbrand er upraktisk, men lige til...

Analog familietid i rod og jag – Luk naturen ind hele året

[ Reklame – bogen er modtaget til anmeldelse ] Når man bor midt i byen er det nemt at glemme, at naturen faktisk er noget, man kan bruge. Ikke bare noget, der ligger en S-togs rejse væk. At den også er for os, der hverken har byhave, kolonihave, sommerhus eller altan. Så selvom jeg langt fra har grønne fingre (langt fra!), var jeg alligevel spændt på at høre mere om at lukke naturen ind og forsøge mig med noget så eksotisk som forspiring, da der dumpede en vaskeægte papir-invitation ind igennem brevsprækken for et par uger siden til netop sådan en workshop. Illustrator Lisa Grue og hendes mand Denis Sytmen (og deres søn!) har sammen skabt en bog til alle, der har...