Glimt fra ugen der gik

Om ikke at være for sløj til at lege med tog

I øjeblikket er det ultimative yndlingslegetøj for Bean tog. I ved. Gode, gammeldags Brio-tog i træ på gode, gammeldags træskinner.

I Verdens Hyggeligste Dagpleje har de en kæmpe kasse med tog, skinner, stationsbygninger, broer og tunneller. Og børnene E.L.S.K.E.R. det. Både de store på over 2 og de små på omkring 18 måneder. Der bliver bygget, kørt og ‘fut-fut’et hver dag.

Kassen med tog er det første legetøj, Bean går efter, når vi afleverer i VHD. Så da jeg var hjemme med en sløj, lille pige i løbet af ugen, kunne jeg ikke lade være med at forkæle hende lidt med noget instant yndlingslegetøj.

Den lillebitte togbane er blevet leget med flere gange om dagen lige siden, så mon ikke vi kunne finde på at udvide skinnesystemet og vognparken på sigt? Jeg er ret sikker på, at mine forældre har en kasse Brio-tog fra min barndom på loftet, så måske er der nyt til legetøjssamlingen, når vi besøger Provinsen i efterårsferien.

DSC_0062 DSC_0064 DSC_0065

Træt mor (med liiiidt fedtet hår!) og sløj Bean. Men i hvert fald ikke for sløj til at lege med tog.

I øvrigt er Bean også blevet glad for at tegne, og vi er ret imponerede over, at hun holder sig inden for papiret. Måske man skulle overveje en malebog? Kender I  gode malebøger til børn på omkring 18 måneder?

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook eller via Bloglovin’

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glimt fra ugen der gik