Så nu tanker vi lige op på det dér kvalitetstid

Kæreste drager med sine elever på studietur i hele næste uge, til udlandet endda, så med græsenke-hed på vej forsøger vi lige at fylde ‘tid-til-hinanden’-glasset heeeelt op.(Det har ikke engang med optimist-brillen og ja-hatten været mere end halvtomt det sidste lange stykke tid) I går var der forårssol – jeg ELSKER København om foråret – og besøg på Torvehallerne til frokost, osning og indkøb af lækre ting til tapas-agtig aftensmad. Som Kæreste forberedte mens jeg tog mig en lur på sofaen. (Det er helt nødvendigt, åbenbart, hvis jeg skal være vågen efter kl. 19) Og skøn dag blev afsluttet med mange sider i den bog, vi er igang med at læse for hinanden i øjeblikket. I dag har der været ordning...

Jordemoderbesøg og hormoner

Jordemoderbesøg i går var så fint – for bare anden gang (ud af 5 indtil videre!) var det min ‘rigtige’ jordemoder, der er flink og rar. Og ærgrede sig meget over, at jeg har været så uheldig med skiftende personer. Vi talte om flytning og stress i den forbindelse og om, hvor store eller små børn skal være. Hun estimerede Bean til at veje lige omkring 2100 gram, hvilket betyder, at hun har taget ca 300 gram på siden scanning d. 8. marts. Hun følger med andre ord fint sin egen kurve og kommer sandsynligvis til at ligge omkring 3000 gram om 6 uger – plus/minus et par hundrede gram. Vigtigere var det, at hjertelyden åbenbart ligger til et 13-tal...

Vidunderlige overraskelser

Det har været den mest fantastiske weekend. Helt anderledes end jeg havde regnet med, men meget, meget bedre end jeg kunne have planlagt. Lørdag var vi igen i det kommende hjem – denne gang for at måle op, så der kan indrettes virtuelt inden indflytning. (Som sandsynligvis først bliver ultimo april eller 1. maj. Jeg satser på at gå et par dage over tiden) Den er stadig skøn og vi er stadig helt vilde med lyset og istandsættelsen og rummene. Søndag troede jeg, at Kæreste og mig skulle mødes med forældre og Søsterlil til forsinket fødselsdagsbrunch. I stedet havde Søsterlil arrangeret et baby shower med mine yndlingsmennesker – helt uden at jeg havde nogen anelse om noget. Det blev den...

Om at være effektiv fra morgenstunden

Jeg vågner tidligt i øjeblikket. Af uvisse årsager, for jeg sover ikke just igennem (tak til spark i blære og almindelig vanskelighed ved at lægge sig til rette med stor mave). Måske er det forårslyset, der spiller ind. Måske er det min naturlige a-menneske-tilbøjelighed, der giver sig til kende efter vinterdvale. Denne morgen skulle Kæreste sent afsted – dvs. køre hjemmefra kl. 08.00 for at være på arbejde kl. 10.30 (www.vielskerpendling.dk) – og vi udnyttede muligheden for at hyggesnakke i sengen om løst og fast, fællesbade (mere rart end sexet pt) og at læse lidt avis over fællesmorgenmad. Dejligt, dejligt, dejligt efter et par alt for travle uger og måneder. Kæreste ved det godt selv. Han går nemlig kold omkring...