I kærligheden bor også angsten

Der skete noget med mig i det øjeblik, der for første gang voksede et lille liv under mit hjerte. Der kom en ny hudløshed. En anden slags sårbarhed, der er omkranset af en styrke uden sammenligning. Med moderskabet – og med forældreskabet, for det gælder også for Jonas – følger en kærlighed, der er anderledes end al anden kærlighed, jeg kender til. Den er aldeles betingelsesløs. Grænseløs. Uendelig. Men i kærligheden til barnet gemmer sig også en angst, der aldrig helt forsvinder. Angsten for at miste. Angsten for, at der skal ske noget med barnet. En angst, der viste sig første gang for mig, en dag i andet trimester, hvor Bean var lidt mindre aktiv end normalt. Er hun ok?...

Langtidsamning på børneafdelingen

Vi er hjemme igen. Ved stuegang fredag blev vi udskrevet efter 6 dage på børneafdelingen på Hvidovre Hospital, og siden har vi brugt tiden på at komme til kræfter og finde os selv igen i vores lille familieenhed. Det er dejligt at være samlet igen alle 4, og det er tydeligt at mærke på lille E at hun også er glad for at være tilbage i trygge omgivelser. Hun er langt fra rask endnu, men rask nok til ikke at skulle være på et hospital. Hun er mat og afkræftet og har ikke meget energi, men hun har lyst til at lege, til at pludre og endda til at smile af og til. Appetit har hun stadig ikke meget af,...

Om ikke at dømme andre

Jeg opdaterede min private Facebook med følgende status i går eftermiddag, efter en… ahem… festlig tur hjem i bussen med Bean: Næste gang du ser en mor med et barn der kl lidt i ulvetime handler og kun køber cola og søde sager, så døm hende ikke. Det kunne jo være at hendes yngste barn lå på børneafdelingen på 4. døgn og den ældste havde overbrækket sig selv i bussen på vejen hjem. Og hun virkelig trængte til et sweet fix. #truestory Jeg var den mor i går. Hende, der ikke havde et eneste produkt med nogensomhelst fornuftig næringsværdi på båndet. Som så helt smadret ud. Fedtet hår og tomt blik og med et slattent barn ved siden med en rimeligt...

Savn – og en update med rare nyheder

‘Jeg savner min lillesøster’, siger Bean. Det gør jeg også. Selvom jeg tilbringer halvdelen af min tid på børneafdelingen med at våge over hende og nusse hendes lille hånd. Jeg savner min lille, milde, glade pige noget så grusomt. Jeg savner bløde hænder på mine kinder og et vådt kys. Jeg savner stavrende skidt og et væld af pludrende tumlingeord. Nysgerrigheden, appetitten og opmærksomheden. Jeg savner at bruge et helt måltid på at løfte Lillesøster ned fra spisebordet og tilbage i sin stol. Følge hende rundt, så hun ikke laver alt for mange ulykker eller udfordrer skæbne og tyngdekraft i tumlingens frygtløse overmod. Men mest af alt – mere end alt andet – savner jeg smilene. Smil, der breder sig fra mundvigene og...

Guide til at tabe sig i december

Disclaimer 1: kan indeholde ironi. Disclaimer 2: metoden kan VIRKELIG ikke anbefales! December er fyldt med fristelser – sødt, salt, fedt, vådt. Alt godt fra julebordet og slikskufferne. Der er nok en del, der pakker et kilo eller to på i løbet af måneden. Herregud, det skal nok gå, hvis man lever ret fornuftigt resten af året. Jeg har derimod fundet en virkelig enkel og meget effektiv måde at smide et par decemberkilo i to enkle trin. Trin 1: Bliv syg. Helst en rigtig effektiv, ond omgang influenza. Lidt opkast kan smides ind efter behov. Det skal helst vare en uges tid, hvor du ikke har nogen synderlig appetit. Trin 2: Når du er ved at være frisk, så skal du sørge...