Så sagde vi lige, at vi krydsede fingre

– for vi har bestemt os. Lejligheden, vi så i søndags, lige midt i noget brostensbelagt smørhul på Østerbro til den rigtige pris og i den rigtige størrelse (også på sigt…) vil vi gerne flytte ind i. Vi følte os begge hjemme, så snart vi trådte ind ad døren. Aftalt møde med banken torsdag, hvor der ikke burde være noget problem; særligt fordi vi har formået at lave en god lille opsparing det sidste år OG mine forældre evt. vil spæde til, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Når banken har sagt ja, så er der bare at close the deal med sælgere. Vi er ikke i konkurrence med nogen om bud, for officielt er boligen ikke på markedet, så...

– seriøst: bliver alle så bekymrede?

Eller er det bare mig? ALT informationsmateriale i bøger og online siger, at lidt kontaktblødning er HELT normalt og forventeligt, hvis der har været det dér nærkontakt (resultatet af to mennesker med et minimum af overskud, der befandt sig samme sted på samme tid). Og alligevel bliver jeg helt bange og får en hvilepuls på 500, når der er en antydning af en bloddråbe på toiletpapiret. Og bruger resten af dagen på at ligge på sofa og mærke efter, om Bean sparker ligeså meget som hun plejer (det gør hun) mens jeg overvejer om man burde tage forbi Riget og få lavet en sikkerhedsscanning. Jep, det var en skøn lørdag.

Boligjagt – nu med sne

Fredagens lejligheds-sighting var i og for sig fin nok. Ikke et decideret håndværkertilbud, for alting fungerede – men ikke desto mindre en lejlighed, hvor alt skulle males og køkken og baderum kunne trænge til en seriøs overhaling. Aka en del penge oveni andelsprisen. Lunken modtagelse fra os begge. I dag så vi to lækre lejligheder inden for cykelafstand. Den ene i virkeligheden for lille, men med lav månedlig ydelse og i velfungerende forening med lækker gård og kæmpe (fælles) tagterrasse. Og så en i en rigtig god størrelse, der koster meget lidt og er gennemistandsat. Gården er til cykler og skrald, men der er til gengæld en fabelagtig legeplads mindre end 100 meter væk og rigeligt med grønne områder inden...

Fødselsforberedelse med rave-fest

Mandag aften frem til medio april er der tykke(re og tykkere) damer i fri dressur – inkl. åndedrætsøvelser, afspænding og videndeling (et par gange endda i selskab med Kæreste – er ret spændt på, hvad han vil synes om den forholdsvis holistiske tilgang til projekt baby). I går eftermiddags var Kæreste og jeg desuden til første af tre modulers offentligt finansieret fødselsforberedelse på Riget – om amning og den første tid med barnet.  Jeg tænker, at kombinationen af det praktiske/individuelle og det mere officielle er fin – og Kæreste var endog meget positiv efter 1½ times powerpoint med rigelige mængder bare bryster. Jeg tror faktisk også, han havde mere overskud til at lytte end undertegnede. Min livmoder huser nemlig med jævne...

Mere om boligjagt

Jeg har efterhånden lagt mig ret fast på, at vi skal finde en andel. Og dem er der noget flere gode bud på end lejeboliger. Så der er indtil videre tre, vi skal have set inden for den næste uge. Heraf to i lige den del af verden, vi helst vil bo i, og en, der er et olympisk diskoskast fra samme del. Håb.