Jeg tror, det for alvor er gået op for Bean, at det her børnehave-halløj er for alvor. Det er ikke bare noget vi leger og et eksperiment imellem et par uger i dagplejen. De sidste par dage har det været en rigtig træls opgave at få tøj på og komme ud ad døren. Bean vågner glad og i strålende humør, spiser, får tøj på – men så snart overtøjet skal på bliver det en langtrukken proces, der involverer tovtrækkeri, svinkeærinder og – moderhjertet bløder – udsagnet ‘Jeg vil blive hjemme hos dig. Jeg vil ikke i børnehave’ Hun bliver ked af det og har slet ikke lyst til at tage afsted, men når vi er ude ad døren og på...