Vinterferie. Mimbo Jimbo, kunst, date night, små madører og masser af tøffetid

En date night hver måned – parforhold og småbørnslogistik

Man siger, at de to mest stressende ting for et parforhold er at få et barn og at flytte. Nu er det godt nok snart 7 år siden, vi flyttede, men i løbet af den tid har vi fået tre børn. Det trækker veksler. På nattesøvn. På tid. På overskud. På kærligheden. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, det var nemt. At det ikke af og til virker som om, den nemmeste løsning ville være at droppe det hele. Det er bare sjældent den nemme løsning – og for os heller ikke den rigtige. Derfor gav vi nytårsnat hinanden et løfte om, at genfinde kernen. Os. Det, der startede det hele. En af måderne er et indføre en månedlig date night. Men hvordan gør man lige det, når man har tre små børn også?

^^ Fra februars date i Nordhavns industrielle og solrige omgivelser. Skjorten fra Schulz by Crowd er modtaget i (meget betænksom) gave og kan findes HER. Jeg elsker silkekvaliteten, konceptet, bæredygtighedstanken – og den fine detalje i nakken

Der var en gang en ung mand og en ung kvinde, der fik øje på hinanden gennem en stue fyldt med festglade mennesker og dansabel musik. Som valgte hinanden, selvom de boede i hver sin landsdel. Som endte med at bo samme sted og drømme om et helt liv sammen. Om at blive en familie. Som fik de børn, de ønskede – endda på de tidspunkter, de ønskede dem. Det lyder så fint altsammen, men det har ikke altid været nemt. Det er ikke let at skabe rum til det hele, synes jeg. Vi er virkeligt gode forældre (også selvom jeg sagtens kan tvivle på mig selv) – og vi er et godt hold. Men undervejs har vi glemt at pleje og passe på det, vi først blev forelskede i hos hinanden. Det er slet ikke så mærkeligt eller unormalt, er min fornemmelse. Der er mange forpligtelser i livet, og på en eller anden måde er parforholdet endt i bunden af bunken med ting, der skal passes på. Lidt ligesom nogle af mine planter, der får vand (hvis nogen husker det) hver tredje uge og aldrig skiftet jord, men som alligevel har klaret sig i mere end ti år.

Det kan gå i en tid, men det er ikke holdbart, når det faktisk var meningen, vi skulle blive gamle sammen. Når det pludselig bliver sværere at få øje på hinanden som andet end forældre. For det er jo ikke det, vi vil. Derfor bliver 2019 starten på en masse dates. En gang om måneden skal vi ud – bare os. Det kræver en pæn mængde logistik og vilje og hjælp. Ikke mindst mens vi stadig har en lille pige, der er meget afhængig af sin mor. Det sætter i al fald nogle naturlige begrænsninger på omfang, type og varighed af tosomheden. Man skal gøre det, der er rigtigt for en selv, og for mig – for os – bliver det aldrig rigtigt eksempelvis at indføre en flaske til baby, så vi kan få en time ekstra ude.

Måske der sidder andre derude og også gerne vil prioritere forholdet mere, men kæmper med lige præcis det samme? Her er nogle af de ting, vi har gjort.

Kvalitet frem for kvantitet

En time er også en date. I januar passede min søster tre sovende piger i en times tid, mens vi var på en cafe i gåafstand og fik et glas vin. Det er bare ikke lige nu, vi kan smutte en hel aften, og det er også ok. Vi har tre børn, så vi er ret effektive generelt, og man kan nå at tale en masse sammen på en time, når ingen afbryder en!

Det kan også være at sætte tid af om aftenen til at være analoge. Slukke for alle skærme, pakke strikketøjet væk og finde et brætspil frem. Eller bare tænde for stearinlysene og faktisk få talt sammen om nogle af de ting, man talte om før man fik børn. Kunst, politik, drømme.

Date night om dagen

Ofte er dagtimerne lettere at arbejde med end aftenen. Ikke mindst når man har en baby, der vågner omtrent hver 45. minut fra hun bliver puttet… Februars date var derfor en frokost ude med tre retter, mens mormor og morfar babysittede. Og lille M elsker sin vogn, så da hun blev træt af det hele, gik min far en lang tur med en baby, der faldt til ro og trygt i søvn i sin trillende seng.

Vi har også tidligere koordineret arbejdstider sådan, at vi mødtes et sted til en kop kaffe før eller efter job, eller løb en lille tur sammen – og så hentede lidt senere den dag. Det behøver ikke være så længe, men lige at ses på udebane uden børn giver alt andet lige noget andet.

Prioriter tosomheden

Det vigtigste job i verden er at være mor (og far). Uden tvivl og absolut. Mor-rollen er en essentiel del af min identitet – men det er ikke hele mig, ligesom det ikke er hele Jonas at være far. Det er nemt at glemme, når man er på barsel og midt i en konstant babyboble, men det er værd at forsøge at huske på. En klog kvinde, jeg er så heldig at kende, fortalte, at hun og hendes mand havde en fast regel om, at der altid skulle være en teater- eller koncertbillet på køleskabsdøren, da de var midt i småbørns-ræset. Der skulle hele tiden være udsigten til noget for de voksne. Og nu – 20 år senere – er hende og hendes mand stadig deres livs kærlighed og kender stadig hinanden. Fordi de gennem hele livet har prioriteret tid sammen, bare de to. Det er dét, vi gerne vil efterleve.

Vi har efterhånden snart kendt hinanden 10 år, og i løbet af den tid er det for let at blive magelig og kedelig. Man vokser og udvikles hele tiden som menneske, og hvor vi har været rigtig dygtige til at følge med hinanden og vokse sammen som forældre, så har vi måske været knap så dygtige til at vokse sammen som par. Det øver vi os på nu. Fordi vi vil det. Fordi vi vil hinanden. Ikke kun som vores børns forældre. Vi vil hinanden som voksne mennesker. Som Stine og Jonas. Tosomheden er så vigtig at prioritere, og selvom jeg altid føler, at jeg kunne være en bedre og mere nærværende mor, så er jeg igang med at lære at jeg bliver en bedre mor, når jeg også er bedre til at prioritere mig selv – og min kæreste. Og pigerne skal nok overleve fint en time eller to uden mig. Selv den mindste af dem.

Logistik og netværk

Det kræver noget af netværket at få passet tre børn. Et barn er nemt. Det kan de fleste overskue for et par timer. To er mere udfordrende og tre – well, når selv vi synes det kan være overvældende, kan jeg virkelig godt forstå, at der ikke er så mange, der frivilligt kaster sig ud i pasning af flere børn end man har hænder og arme. Vi er så heldige med vores netværk. Min søster er nok den, der har brugt allerflest timer med pigerne, og det kan man tydeligt mærke på deres forhold til hinanden. Det er virkelig en gave. Både mine og Jonas’ forældre er pensionerede, og selvom de er forbilledligt dygtige til at fylde deres tid med venner, aktiviteter og rejser, så er de også dedikerede bedsteforældre og det er sjældent de ikke har mulighed og lyst til at passe – eller bare være sammen med – deres børnebørn. Mine forældre er dem, der har været her oftest. De bor en hel del tættere på, og selvom farmor også er god til at tage turen tværs over landet, så synes vi ikke, at vi kan ’tillade’ os at tilkalde hende for at passe børn et par timer.

Når pigerne bliver lidt større – især den mindste af dem – så har vi overvejet en fast barnepige. En tryg person, som de kender og vi stoler på, som vil kunne passe, når der er behov. Før jul blev jeg introduceret til konceptet Yoopies som grundlæggende er en lidt mere ‘organiseret’ barnepigeservice. Vi overvejer at finde en, der evt kan hente ekstra tidligt en gang hver uge, og så også passe ‘det løse’ – eksempelvis til date nights. Det er ikke alle, der har netværksmuligheden blandt venner eller familie, og så er det rigtig dejligt, der er gode, trygge løsninger, som man kan betale sig fra.

Og nej. Man får selvfølgelig ikke børn, for at få dem passet – og derfor er vi også sammen med vores børn så meget som vi næsten kan være. Vi prioriterer tiden med dem højt, og vi har valgt jobs, der giver muligheder for at hente tidligt næsten hver dag. Men. Vi er også nødt til at prioritere os som par, som kærester. Fordi det er os, der skal holde sammen på vores lille flok. Vi er kernen, og selvom det kan gå for en periode, at vi bare hudler os igennem og overlever hverdagen som forældre, så er det nødvendigt på den lange bane, at vi bliver ved med at holde fast i hinanden og den gnist, der var udgangspunktet. Ikke fordi kærligheden ikke kan forandres undervejs – det gør den umærkeligt og bliver til en anden form, der er lige så smuk – men fordi den skal have lov at blive ved med at blomstre og holdes i live.

Held og lykke med jeres dates og kærlighed derude <3

1 kommentar

  • Lise

    Rigtig fint indlæg. Kan virkelig relatere til jeres tanker og overvejelser. Det ER rigtig vigtigt at prioritere hinanden – og jeg synes også, det giver noget at tale og være sammen med sin kæreste uden for hjemmet. Der sker noget med samtalen når man er et andet sted end sin “hverdag”, så min kæreste og jeg prøver også at få vores to små børn passet 1 gang om mdr så vi kan opleve byen og hinanden.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinterferie. Mimbo Jimbo, kunst, date night, små madører og masser af tøffetid