DIY: hjemmelavet julekalender

Juleglæde i både børnehøjde og kvindeperspektiv

De første decemberdage er kommet og gået og med dem er juleglæden flyttet ind. Min store pige havde næsten tårer i øjnene af ren og skær lykke, da hun vågnede lørdag morgen og endelig, endelig, endelig kunne åbne den første låge i den kalender, hun har glædet sig til så længe. Hun boblede af indre jubel, da hun opdagede at også Nissen var flyttet ind og jeg elsker, at hun stadig har sin barnetro i absolut behold, når det gælder vores lille december-ven. 

Vi fortsatte med at besøge den omvendte julemand og pigerne havde hver især nøje udvalgt legetøj, som de kunne give, så andre børn kan få glæde af det. Som tak fik de et officielt ‘julemandens hjælper’ certifikat af en nissepige, som K meget sympatisk tilskrev de manglende evner til at stave pigernes navne med, at det måtte være nissestavning. En pendant til den børnestavning, hun selv lærer. Vi voksne var måske mindre imponerede over, at den, der skrev certifikater ikke var i stand til at skrive helt almindelige navne – selvom vi endda stavede til dem.

Vi købte et lille, smalt juletræ (til aldeles ublu københavnerpriser) og pigerne gik igang med at pynte både deres værelse og træet med absolut entusiasme og kun en enkelt smadret glaskugle. Lille M skreg sig igennem hele dagen. I mine arme, i barnevognen, på legetæppet, men pigerne ænsede det ikke. K var lykkelig. Helt igennem, ind til benet lykkelig. December og jul er måske det allerbedste, hun ved. Det er glæde i sin reneste form, og det er helt umuligt ikke at lade sig smitte af barnesindets vidunderlige tilgang til alt der har med jul at gøre.

Jeg havde mine tvivl omkring M og min egen deltagelse i et af mine yndlings-arrangementer – en kvindemiddag i det allerfineste selskab, men vi gik afsted fra Østerport til Hellerup og så indtraf et veritabelt julemirakel. Hun blev mild. Mild og tilpas og hyggelig. Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre aften for hende og mig. Jeg fik endda en time i træk i rent voksenselskab, mens hun sov trygt i Michalas seng. Det er kvinder, jeg har kendt i årevis. En episk presserejse til det midtspanske tomat-land for fire år siden ændrede vores forhold fra event-bekendte til veninder, og middagene sammen cementerer følelsen af det. Det er fantastisk, rummeligt, morsomt, ægte, ærligt og helt igennem dejligt at være i deres selskab. Der er plads til at tale om det svære, der er rum til at være fjollet og tosset og der er altid, altid hjerterum og en enorm, følelsesmæssig generøsitet. De giver mig altid så meget energi og glæde, og det var med en varm glæde i maven, jeg kørte i taxa hjem med mit lille barn i favnen mens klokken var tættere på midnat end jeg har været i umindelige tider.

Jeg elsker december. Julen. Vi talte om det på vej hjem med juletræet, min ældste datter og mig. Det er lysene, stemningen, varmen, vi holder mest af. Sangene. Traditionerne. Og når alting går op i en højere enhed som i denne weekend – trods al uroen og konflikterne fra den treårige og alt skrigeriet fra babyen – så kan jeg ikke ønske mere.

1 kommentar

  • Hvor er det bare fint, det lyder til jeres start på julen har været dejlig – og den omvendte julemand, kan man kun blive lidt lykkelig af.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY: hjemmelavet julekalender