Aflivning af forældreskabs-myter: Nej. Far kan ikke det samme som mor.

---

‘Far kan det samme som mor – bortset fra at amme’ er måske på papiret korrekt, men der kan være langt fra teori til virkelighed. For os var det meget anderledes og det var en smertefuld erkendelse.

Variationer af ovenstående udtalelse er ret vidt udbredt. Ikke mindst til forskellige former for fødselsforberedelse, i litteratur målrettet kommende forældre og i pamfletter om den første tid med baby. (Måske der i virkeligheden burde stå ‘partner’ i stedet for ‘far’, men lad det nu fare.)

Det er – i min erfaring – en direkte vildledning af kommende og nybagte forældre, der kan lede til megen frustration og følelser af utilstrækkelighed, når det (surprice!) viser sig, at baby faktisk helst vil være hos sin mor. Også når hun ikke er sulten.

2012 – første barn

To nybagte forældre kommer hjem med deres nyfødte datter og forventningen om, at babyer gladeligt ligger hud mod hud med både fædre og mødre og at nusning og kontakt til det spæde væsen er ligeligt fordelt imellem far og mor. Realiteten er at babyen allerhelst vil være hos sin mor. Hele tiden.

Resultatet er, at jeg bliver frustreret over at Jonas ikke deltager mere – og han føler sig utilstrækkelig og træt af at babyen græder hver gang han får hende. Faktisk bliver han overrasket og ked af over at han ikke er head over heels forelsket i den skrigende baby. Så meget at han først erkender og taler om det meget senere. Det kommer snigende. Tilknytningen og kærligheden. I dag er hun i den grad sin fars pige. Men det tog tid. Og først da hun ikke var spæd og helt afhængig af mig længere, var hun klar til at lukke sin far ind. Først da kunne mor og far det samme.

2018 – tredje barn

Vi har lært lektien. Far og mor kan ikke det samme. Babyer er allermest og instinktivt knyttet til deres mødre, hvis hjerteslag de kender og hvis mælk er deres kilde til næring. Evolutionært giver det god mening. Jeg er ikke i tvivl om, at det er forskelligt fra familie til familie og at masser af fædre er vilde med deres nyfødte og små babyer. Men der er tilsvarende mange (måske endda flere) for hvem den dybe tilknytning og kærligheden kommer lidt senere. Også selvom barnet er et ønskebarn.

Det tog os tid, tårer og en hel del konflikter at lære. Og at acceptere, ikke mindst. Jeg kan sagtens forstå det nu – et spædbarn og en lille baby laver ikke meget andet end at spise og sove. De har brug for ro til at lære deres nye verden at kende. Måske er menneskekvinder, ligesom hovedparten af vores med-mødre i pattedyrsriget, indrettet på en anden måde end mænd, når det kommer til yngelpleje. Vi har tusindårige instinkter med os til at være overbærende og omsorgsfulde for det lille væsen, vi har båret og født. Tilknytningen starter allerede i livmoderen.

Mænd har gennem det meste af menneskehedens historie haft en anden rolle og uagtet hvor moderne, følsom og kærlig far er, så er det ikke givet, at det falder ham ligeså naturligt eller at spædbarnet er ligeså spændende for ham som for dig. Eller mig.

Jeg har siddet med mine bittesmå piger i armene og kigget på dem i timevis. Studeret hver lille krølle på øret eller skævt reflekssmil. Aet talløse gange over dunbløde isser og holdt om småbitte fingre. Og jeg har undret mig over, hvorfor Jonas ikke på samme måde har drukket dem ind. Han har også undret sig. Og følt sig forkert. Hans force ligger et andet sted, men det kunne vi ikke vide, da vi sad med vores første, kolikramte babypige. I langt de fleste historier om barsel og babyer og den første tid er far og mor ligestillede – og far synes det er fantatisk at lave intet andet end at kigge på det lillebitte mente menneske. Der var ikke rigtigt noget at spejle sig i for ham.

Jonas er en fantastisk far. Han har altid passet godt på sine piger. Han har skiftet, puslet og nusset – men hans styrke og helt ind i hjertet oprigtige interesse viser sig først for alvor, når de er lidt større.

Der er ikke et facit for forældreskab. Der er uendeligt mange måder at være nogens mor og far på. For nogen er kærligheden øjeblikkelig. For andre kommer den senere. Det er forskellige oplevelser at blive mor og far. Fædre kan mange ting. Men de kan ikke det samme som mor i de første dage, uger og måneder og det er ok. Til gengæld kan de passe på mor, så hun kan passe på deres fælles kærlighed. Og på den måde sluttes familiecirklen ret smukt.