Denial of the fittest – sidste dag i dagplejen
I dag har (slet ikke så) lille E sidste dag i dagplejen – på onsdag begynder livet som børnehavebarn. Det er ikke ligefrem en overraskelse, eftersom vi har kendt datoen siden vinter. Alligevel er det kommet bag på mig. Eller, måske har jeg rettere fortrængt det. Men om en lille time er der ikke mere fortrængning. Der sidder vi om bordet med bolle-dame med glasur og friskskåret frugt og den fine farvel-ceremoni, vi allerede har prøvet en gang tidligere.
Jeg kan ikke udtrykke med ord, hvor fantastisk et sted, pigerne har tilbragt deres tid væk fra hjemmet. Det rareste sted. Hjertevarmt, hyggeligt, omsorgsfuldt og med tid og overskud og omhu og en ægte arbejdsglæde. De tre dejligste mennesker, der oprigtigt elsker deres arbejde. Som har alle muligheder for at udføre det på den måde, det er meningen. Tid til at sidde og holde et barn i hånden i en halv time eller mere, hvis søvnrutinen kræver det. Tid til at en bliver hjemme med et barn, der ikke lige er oplagt til en planlagt udflugt. Tid til at se og møde alle børn på hver deres niveau. Sådan som det burde være alle steder.
Pigerne – både K og nu E – har altid været trygge der. Vi har altid været trygge. Det bliver en vemodig afsked, og jeg håber, at de gaver, vi har med, udtrykker bare en brøkdel af den taknemmelighed vi føler for stedet og dets vidunderlige voksne. Ikke fordi de nødvendigvis har en stor pengemæssig værdi, men fordi de er nøje valgt med tanke på at dække et behov på stedet. Noget, de faktisk mangler.
E italesætter sig selv som et børnehavebarn. En stor pige. Og vi har kun gode referencer, der bedre matcher vores tanker om børnehavens rum og muligheder, for det nye sted, hun skal gå. Men omvæltningen bliver stor. Fra 8 børn til 32. Fra at være den største til at være den yngste.
Jeg er i en mild tilstand af fornægtelse over, at min lille pige er så stor, at hun skal i børnehave. Min elskede E, der holder så meget af at nusse og putte og kramme, og som bare sidste uge faldt i søvn i min favn.
Nu er det tid til at sige farvel – og på gensyn. Pladsanvisningen vil ikke ane, hvad der rammer dem om nogle måneder, når det er tid til at skrive lillesøster op til pasning!
Jeg kunne ikke være mere enig ift. flerbørnsdagpleje, fantastisk koncept!
Vi er også snart færdige med vores flerbørnsdagpleje, efter vi har været der med to børn i træk (lillesøster fik storesøsters plads).
Hvad har I fundet på at give i afskedsgave?