En lidt særlig og ret anderledes morgen

Fire ud af fem hverdage er det mig, der står for morgenerne hjemme hos os. Jonas skal være klar til at møde sine elever klokken 8 – og eftersom dagplejen åbner på samme tid er morgenmad, påklædning og aflevering i mine hænder. Pigerne og jeg har en god rutine og tid til det hele. Jeg møder nemlig først klokken 9 på kontoret, der er knap 2 km væk i cykelafstand og begge institutioner ligger på vejen. I dag havde vi en anderledes morgen, for nogen ville gerne have lov at komme tidligt afsted og andre sov ukarakteristisk længe. Det var både skønt og lidt særligt for os alle.

K ville så frygteligt gerne afleveres af sin far og prøve at være tidligt i børnehave, så man må få morgenmad dernede. Jeg synes, det er ret hyggeligt, at hun tænker sådan – det er jo fordi, det ellers aldrig sker, at hun er i børnehave før halv ni. Dagplejen åbner klokken 8, og som regel går vi ud af vores dør kvart over, så vi har god tid til at få alle afleveret med et ekstra kram og kys og at se den tegning, der er tegnet eller den bog, der skal læses med pædagogerne.

I morges havde K og Jonas aftalt, at de skulle følges, så far kunne aflevere. Pigerne plejer at vågne nogenlunde på samme tid, men lige præcis i morges sov E længe. Hun vågnede op som hun plejer lidt over 6 og lagde sig over på min pude og under min dyne. Nøjagtig som hun plejer – men så faldt hun i søvn igen. I halvanden time. Helt tæt ind til mig.

Da vi stod op, var de andre taget afsted, og K havde fornemmelsen af en helt særlig morgen alene med sin far, mens E og jeg havde masser af tid og ro til at starte dagen i vores eget tempo. At holde hånd over havregrøden, klæde både os selv og dukkerne på, rydde af og rydde op og danse lidt rundt i stuen.

Det er jo i virkeligheden ingenting. Det var bare en helt almindelig onsdag morgen, hvor vi gjorde alt det, vi plejer. Men det var også en helt særlig, fin morgen, hvor der var god tid til det hele, selvom tiden var den samme. Og det mindede mig om, at der faktisk slet ikke skal så meget til før hverdagen får et drys magi (og om hvor let det hele kan være, når man kun skal forholde sig til et barn!)

^^Tid til at forundres over bomuldsgrenenes bløde dun <3 Skjorten er en arvet sag fra K og er fra Zara Kids, nederdelen med seler er hjemmesyet. Mere om den HER