Om at være en heldig strikke-mor og en lynstrikket bamsesweater

Jeg er en heldig mor. Virkelig. Det giver så meget mening for mig at være nogens mor, og jeg glæder mig til at rumme endnu et barn i hjertet, når lillesøster bliver født til sommer. Det kan være benhårdt, opslidende og uendeligt arbejde, men det er også så meget andet og mere. Jeg elsker også, at jeg får lov at strikke til pigerne, og at mine efterhånden ikke helt små døtre ligefrem efterspørger hjemmestrik. Så længe det forholder sig sådan, rykker jeg hellere end gerne rundt på min strikkeliste og passe et ekstra projekt ind. 

Lille E blev svært misundelig på sin søsters nye strik, og hun var ikke meget for at erkende, at cardiganen faktisk ikke var til hende. Både K og E efterspørger strik og har idéer til hvad de ønsker sig, og jeg er vild med det. Jeg er også helt sikker på, at der kommer en periode hvor mors hjemmestrik IKKE er cool, men så er der heldigvis masser af egoprojekter at kaste sig over og også en baby, der ikke kommer til at have megen medbestemmelse de næste par år.

Umiddelbart efter jeg havde sat sidste knap i Camille-cardiganen slog jeg derfor op til en miniature-udgave af min egen Ingen Dikkedarer sweater til E – nemlig en bamsesweater (dog uden broderiet). Jeg har igen justeret lidt i pasform og strikket lidt smallere og lidt længere end opskriften (læs mere om at tilpasse strikkeopskrifter HER) Jeg er i al beskedenhed ganske godt tilfreds med farvevalget, og den lyse rosa merino sammen med den mere farvestrålende mohair giver tilsammen et mundvandslækkert fersken-resultat, der er ualmindeligt svært at fange på billeder.

Blusen er så blød og rar og lun og den tager næsten ingen tid at strikke. I al fald i sammenligning med voksenudgaven og nok også fordi jeg lige har sluppet en peplum-cardigan i str 7 år med et uhyggeligt antal vrangmasker indbygget! Det har taget mig 3 dage at strikke bamsesweateren og nu skal den bare skylles op inden den kan komme i brug – og jeg kan komme tilbage til min strikkeliste.

Her er nemlig et par hængepartier. Bl.a. et babytæppe, jeg startede på imellem jul og nytår, men som stadig mangler omtrent halvdelen… men jeg har også lyst til at strikke en Camille til E og blusen fra Ellens hentesæt i en større størrelse og måske et par barselsgaver og… Er det ikke det evige dilemma i strikkeland? For mange projekter og for lidt tid?

^^Farven er virkelig svær at fange, og den er mere lys i virkeligheden. Og virkelig lækker og forårsfrisk. Jeg har strikket i to gange Filcolana, Tilia i farve 341 og Anina i farve 334. Til blusen i str. 2-3/3-4 (jvf justeringen) har jeg brugt lige under to nøgler af hvert garn, dvs. 100 g Anina og 50 g Tilia. Raglanudtagningerne er en klassisk PetiteKnit løsning, der efterhånden sidder på rygraden af mig. Jeg synes den er rigtig fin og diskret til den enkle sweater.